Ufortalte beretninger 79:

Det glemte oprør

Jeg bladrer igennem gamle notesbøger fra de omtumlede måneder tidligere på året. Jeg søger et navn. Navnet på en mand, som døde lige for øjnene af mig. Som jeg sidder her og skal skrive om ham, kan jeg ikke længere huske, hvad han hedder. Det er både skamfuldt og ydmygende, men ikke desto mindre sandt.
 
Mahmoud Salah var hans navn. Det afslører mine noter, som jeg nu har fået gravet frem. Han døde i en hospitalsseng i Manama, hovedstaden i Bahrain efter politiets voldelige angreb på fredelige demonstranter omkring Perle-rundkørslen, som dengang var demokratiaktivisternes faste mødested og campingplads.
 
Når vi rapporterer om uroligheder og sammenstød i mange andre dele af verdenen, så er der en vis blufærdighed i forhold til ofrene. Vi filmer ikke deres ansigter, så de kan identificeres. Der må ikke kunne ses for meget nøgent kød eller for meget blod. Og hvis der er lidt mere end normalt, skal det vises i 22-Nyhederne og ikke klokken 19.

Seerne skal skånes. Også selvom der er virkeligheden, og virkeligheden hernede er barsk.
 
Sådan er det ikke i den arabiske verden. Her bliver man nærmest hevet i ærmet og ført hen til ofrene, som folk kræver, at man filmer. Efter nogle af de meget voldsomme sammenstød i Bahrain, besøgte vi et af hospitalerne i hovedstaden Manama. Læger, sygeplejersker og menneskerettighedsaktivister førte os rundt og viste ofrene frem.
 
”Skal vi ikke have hospitalsdirektørens tilladelse”, spurgte jeg.
 
”Ingen problem”, lød svaret, ”han viser i øjeblikket et andet TV-hold rundt!”
 
”Hvad med de pårørende?”
 
Spørgsmålet var overflødigt. Et gardin bliver trukket til side. Og der ligger et af ofrene for myndighedernes brutalitet, og bliver kun holdt i live af en respirator. Ved siden af sengen sidder hans unge kone.
 
”Er det OK, vi filmer”, spurgte jeg hende, og hun nikkede.
 
”Han dør lige om lidt”, hvisker sygeplejersken til mig.
 
Et bahrainsk flag findes frem, og bliver bredt ud over dynen. Få øjeblikke senere udånder Mahmoud. Han blev kun 35 år gammel. Han blev offer for endnu en af Det arabiske Forårs konflikter, som jeg blot ikke kom til at dække i særlig lang tid. 
 
De færreste i Danmark kender til sultan al-Khalifa, som nu har udråbt sig selv til konge. Libyens oberst Muammar Gaddafi er derimod langt mere kulørt og underholdene. 
 
Jeg var kun på Bahrain i et par døgn. Jeg var kun lige begyndt at sende indslag hjem til TV2-Nyhederne, da redaktøren meddelte, at jeg straks skulle pakke sammen og i stedet tage videre til Libyen, hvor det nu brager løs.
 
 
* * *
 
     
Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her.
 



 
Tilføj kommentar