Teltmagernes marked ligger lige omkring hjørnet, men her i den lille, støvede sidegyde giver det lokale arabiske kaffehus et velkomment pusterum fra sliddet ovre i bazaaren. Dem man møder her, er blandt de heldige. De har arbejde. Men det er hårdt og underbetalt, og myndighederne og korrupte politifolk gør konstant livet surt for dem, der imod alle odds forsøger at skabe sig et værdigt og anstændigt liv.
Det er ikke let. Alligevel mødes man af smil og venlighed ligegyldigt hvor man vender sig hen… det er lige så længe, man møder almindelige, ordinære egyptere. Myndighederne er en anden historie. Især hvis man er udenlandsk journalist. Så ses man automatisk som en ballademager, der skal stoppes.
Hos os i Vesten er det meste
tilladt, hvis der ikke udtrykkeligt er en lov, der forbyder det. I den arabiske verden er det lige modsat. Her er alt som udgangspunkt
forbudt, hvis det ikke specifikt er blevet tilladt – og selv det tilladte skal man betale for at få lov til.
Selv efter revolutionen kan det officielle Egypten stadigvæk bedst beskrives som et kleptokrati. Et gennemråddent system som fortsat beriger sig på almindelige, hårdt arbejdende borgeres bekostning.
Min erfaring i Egypten – som i de fleste andre arabiske lande – er som regel, at jeg totalt taber mit hjerte til befolkningen, men får den dybeste væmmelse og afsky for myndighederne.
* * *
Forgående afsnit --
Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bogHvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at
klikke her. Listen bliver løbende opdateret.