Solen brænder fra en skyfri himmel. Varmen er ulidelig. Alligevel er titusinder samlet på Tahrir-pladsen, som er blevet den egyptiske revolutions bankende hjerte.
I skyggen under en forretningsmarkise møder jeg Mahmoud, en 21-årig studerende fra Cairo University. Han er, har jeg fået at vide, en af lederne af opstanden imod Mubarak-regimet.
”Der er ingen ledere. Hvis der var, havde sikkerhedstjenesten allerede arresteret dem. Men netop fordi vi ikke har nogen ledelse, kan politiet ikke stoppe os”, er Mahmouds svar.
”Men hvordan finder I så ud af, at I skal mødes her, på det her tidspunkt i dag?”, spørger jeg.
”En eller anden – det kan være mig, hende derovre eller en helt tredje – foreslår det på nettet, på en blog, på Twitter eller et andet sted. Andre bidrager med paroler og ideer til, hvad vi skal gøre. Der bliver skrevet lidt frem og tilbage. Det hele breder sig lynende hurtigt. Og hvis tilstrækkelig mange støtter det, bliver det til noget. Men ingen kan sige, hvem der står bag, for det gør alle… eller ingen. Det er bevægelsens styrke”, siger Mahmoud med et skælmsk glimt i øjet.
Han ved godt, at han både har svaret og ikke svaret.
På den måde bevarer han noget af den mystik, der gør Tahrir-demonstrationerne så magtfulde og skræmmende for myndighederne.
* * *
Forgående afsnit --
Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bogHvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at
klikke her. Listen bliver løbende opdateret.