"Først i dag er jeg fri"

”Hvis folk vælger livet, så må selv skæbnen føje sig…”, gjalder det mellem facaderne.
 
Nationalsangen er blevet demonstranternes kampsang: ”Mørket må løfte sig og lænkerne brydes…” Demonstranterne marcherer op mod Avenue de Bourguiba i Tunis, hvor en kæde af kampklædt politi spærrer vejen.
 
Et øjeblik senere lyder bragene fra tåregasgranaterne, der eksploderer på alle sider af demonstranterne, og alt bliver kaos.
 
Sammen med min kameramand løber jeg igennem nogle sidegader og gyder og kommer om på den anden side af politikæden, men her er der også vrede demonstranter. En af dem, en ung pige med hijab – det traditionelle islamiske hovedtærklæde – står imellem et par politifolk på den ene side og en gruppe almindelige tunesere, som tilsyneladende ikke demonstrerer, på den anden.
 
Hun hedder Islam Beebish, viser det sig, og jeg stikker mikrofonen frem imod hende.
 
”Vi læser og studerer, og alligevel får vi ikke noget arbejde”, siger hun vredt.

Islam Beebish er 24 år og studerer business administration. Hendes onkel har levet i eksil i 17 år. Hendes mor har siddet i fængsel i to.
 
”Politiet og de rådne myndigheder har ødelagt vores land”, råber hun til dem, der sidder inde på fortovscaféerne og kigger på i stedet for at slutte sig til demonstranterne.
 
”I har dræbt tre mennesker! Hvorfor? Hvorfor”, råber Islam Beebish op i hovedet på en politimand.
 
”Det er ikke sandt. Det er det ikke”, forsøger en politiofficer, mens han prøver at dæmpe hende ned.

”Du kan måske føle, at du er fri? Det kan jeg ikke. Jeg er ikke fri”, råber hun tilbage i hovedet på ham.
 
”I dag er det første gang, jeg kan sige, hvad jeg mener. I dag er jeg fri. Ikke på grund af dig, men fordi jeg går imod dig!”
 
”Folket skal regere! Folket skal regere! Folket skal regere”, råber demonstranterne og knytter næverne.
 
Stemningen er på kogepunktet. Længere nede ad gaden lyder brag af tåregasgranater, der bliver affyret, og nu er på vej herned. Politifolkene gør sig klar. Første geled banker i takt med deres knipler på skjoldene. Både for at indgyde sig selv mod og for at skræmme demonstranterne. Ingen af delene synes at lykkes.
 
”Regimet er korrupt”, råber en ung pige. Alle andre stemmer taktfast i. ”Regimet er korrupt!”

* * *    

Forgående afsnit -- Næste afsnit






 

---

 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.