Om det virker efter hensigten eller ej er et åbent spørgsmål. Men kønt er det ikke. Det virker i hvert fald på besøgende, udenlandske politikere og meningsdannere. De bliver altid chokerede, når de første gang møder muren, som i virkeligheden for størstedelens vedkommende er et hegn.
Palæstinenserne kalder den for ”Apartheid-muren”, fordi de påstår, at den er racistisk. Israelerne betegner den ”beskyttelsesbarrieren” og mener, at den forhindrer terrorisme.
Selvom hegnet, der adskiller Israel fra de palæstinensiske befolkningscentre på Vestbredden, mere og mere begynder at ligne en grænse mellem to lande, så ville det næppe nogensinde være blevet opført, hvis det ikke var for den bølge af selvmordsterrorisme, der skyllede hen over Israel lige efter årtusindskiftet. I særdeleshed i 2002 og 2003.
Jeg har selv min tvivl om det er hegnets og murens fortjeneste, men kendsgerningen er, at efter det blev færdigt på hele den nordlige del af Vestbredden og igennem Jerusalem, er antallet af succesfulde palæstinensiske terroraktioner faldet drastisk. Så det er ligegyldigt, hvad jeg mener. Det afgørende er, at et meget stort flertal af almindelige israeler mener, at der er en direkte sammenhæng. Så selvom konstruktionen er et grimt monster – en skamstøtte over politikernes manglende evne til at løse en konflikt – så støttes den af så stort et flertal i den israelske befolkning, at det vil være politisk selvmord for enhver israelsk politiker at foreslå, at barrieren skal fjernes.
* * *
Forgående afsnit --
Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at
klikke her. Listen bliver løbende opdateret.