Ufortalte beretninger 16:

Selvironi er vores hemmelige våben

 
 

”En meningsmåling for nylig i den israelske avis Ha’aretz viste, at 85 procent af israelerne mener, at deres regering er korrupt! 85 procent!!!” Yisrael Cambell kigger ud over publikum med et ansigtsudtryk der klart viser forundring.
 
”Det er jo forfærdeligt”, siger han. ”Det betyder jo, at hele 15 procent af befolkningen er totalt ude af kontakt med virkeligheden!!!”
 
Publikum er ved at falde ned af stolene af grin.
 
Yisrael Cambell – en ortodoks jøde i stort tøj, med skæg, kallot og ørelokker, er en af fire standup-komikere, der udgør truppen ”Palestinian-Israeli Comedy Tour”, som denne aften optræder på den israelske natklub ”Syndrome” i Vest-Jerusalem. Efter Cambell kommer palæstinenseren Raymond Hananiyeh op på scenen.
 
”Er der nogle arabere blandt publikum”, spørger Ray og spejder ud over forsamlingen. En enkelt hånd kommer i vejret. ”Hvordan er du dog kommet ind? Der må være noget i vejen med sikkerhedschecket her”, konkluderer en hovedrystende Hananiyeh.
 
”Jeg er palæstinenser”, siger han og kigger ud over det fortrinsvist israelsk-jødiske publikum. 
 
”Ja, jeg er palæstinenser, men det skal I ikke tage Jer
 
 
af. Det betyder bare, at jeg ikke kun ser på Jer som mit publikum. Jeg ser Jer mere som potentielle gidsler!”
 
Latterbrølet er ved at få taget til at løfte sig af natklubben.
 
”Selvironi er vores hemmelige våben” siger Yisrael Cambell bagefter til mig. ”Det er en måde at overleve på i en ubehagelig virkelighed. Det hjælper at kunne grine af sig selv. Det har holdt jøderne oppe igennem årtusinders undertrykkelse”, siger han.
 
Raymond Hananiyeh giver ham ret, men indrømmer, at araberne på det område endnu ikke er nået lige så langt.
 
”I den arabiske verden er vi kun lige begyndt at kunne grine af os selv. Mange ser stadigvæk jokes om os selv som et indirekte nederlag, og vil ikke acceptere det. Jeg ser vittighederne og satiren som en styrke og som en sejr. Og det er det, vi sammen forsøger at bringe videre ud til vores publikum”, siger Ray Hananiyeh.
 
Hvor er befriende at se jøder og arabere – israelere og palæstinensere – stå sammen på scenen og gøre grin af sig selv og hinanden her i Jerusalem. 
 
Det er en god dag her i byen, når smilet tager magten fra frygten og vreden. Disse gode øjeblikke er her også. Heldigvis. Og dem skal vi også fokusere på. Og hvis der blot en dag bliver flere af alle dem, der kan grine af sig selv, så er der måske også håb for fremtiden... selv i Jerusalem.
 
 
* * *
      
Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.


 
 
 
 
 
Tilføj kommentar