Ufortalte beretninger 14:

Udvikling?!? Hvilken udvikling?

 
 

For nogle år siden var Pepsi Cola nødt til at stoppe en reklamekampagne for deres læskedrik i Israel. 
 
På det nationale trafikselskab Egged’s mange busser kunne man se en sjov reklame, der begyndte med et abelignende, foroverbøjet menneske, som bevægede sig på alle fire. Han blev fulgt af et lidt mere opretstående fortidsmenneske, så en stenaldermand klædt i rensdyrskind, og til slut kronen på udviklingen – en moderne mand i habit med en Pepsi-dåse i hånden. 
 
Homo Sapiens Pepsiensis – Det Pepsi-drikkende menneske.
 
Det var for meget for de ultra-religiøse jøder.
 
Ifølge deres verdensopfattelse blev verden og hele universet skabt af Gud for 5.772 år siden – præcist i den version vi eksisterer i i dag. Ingen krumbøjede, køllesvingende, rensdyrskindsklædte fortidsmennesker. 
 
Evolution? 
 
Hvilken evolution! 
 
Charles hvem? 
 
Charles Darwin? Aner ikke, hvem han er!
 
Vi blev fra starten skabt af den almægtige, iklædt habit med en Pepsi i hånden. At påstå andet er en hån imod Gud. 
 
De ultra-ortodokse, som for de fleste vedkommende ikke har bil, truede med at boykotte busselskabet, som straks stoppede reklamekampagnen.
 
Endnu en sejr for det middelalderlige verdenssyn.


Chederen, hvor jeg studerede, var et værelse hvori læreren spiste og sov, og hvor hans kone lavede mad. Der lærte jeg ikke regning, geografi, fysik, kemi eller historie, men de love, der omhandler et æg, som er blevet lagt på en helligdag, og ofrene i et tempel som blev ødelagt for to tusinde år siden.
 



 








 
 
 

I Israel finansierer staten et ultra-ortodokst skolesystem, som benægter udviklingsteorien, eksistensen af dinosaurer, at kvinder er ligeberettigede med manden og mange andre sære ting.
 
Børn, som er vokset op i det ultra-ortodokse miljø, men som har forladt det som unge voksne, har trukket staten i retten, for ikke at leve op til loven, som siger, at alle israelske børn har ret til en uddannelse, der gør dem i stand til at kunne fungere i samfundet.
 
En af mine ultra-ortokse venner introducerede mig for det ultra-ortodokse uddannelsessystem. Skolen,
 
 

han tog mig til var en såkaldt Talmud-Torah for små drenge. Uden advarsel blev jeg på jiddisch introduceret som en udsending fra det jødiske samfund i Amsterdam. Den ultra-ortodokse gruppe bag skolen stammede tilsyneladende fra Holland.

Pludselig, uden forberedelse skulle jeg til at opdigte en historie om min familie og mig selv, hvordan vi var kommet fra Amsterdam til Danmark og videre til Israel. Den ville ikke have holdt for en nærmere efterforskning, men den gav mig adgang til at fotografere i skolen.
 
Det jeg oplevede i drengeskolen fik mig til at tænke på åbningskapitlet i bogen ”Shosha” af den nobelprisvindende, jødiske forfatter Isaac Bashevis Singer, som beskriver sin egen opvækst i et lille jødisk samfund i Polen i begyndelsen af 1900-tallet.

"Chederen, hvor jeg studerede, var et værelse hvori læreren spiste og sov, og hvor hans kone lavede mad. Der lærte jeg ikke regning, geografi, fysik, kemi eller historie, men de love, der omhandler et æg, som er blevet lagt på en helligdag, og ofrene i et tempel som blev ødelagt for to tusinde år siden."

Isaac Bashevis Singer
i bogen ”Shosha”

* * *
     
Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
 
 

 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: