Det egyptiske valg:

Mubarak-mand ind, de folkevalgte ud! Hvad sker der nu?

KAIRO (14.06.2012): Hvorfor egypterne ikke bare kan lave politik på samme kedelige facon, som vi andre efterhånden har lært det i Vesteuropa, ved jeg ikke, men det gør de ikke. Der er i hvert fald altid et ekstra stænk af dramatik, revolution og langt flere ”boller på suppen”, når tingene udfolder sig hernede i Mellemøsten.

Hvad er nyheden kort og godt:

Forfatningsdomstolen accepterer at Mubaraks sidste premierminister, Ahmad Shafiq, er præsidentvalgets anden kandidat.

Desuden har domstolen diskvalificeret en tredjedel af parlamentets medlemmer, hvilket reelt betyder at hele parlamentet må træde tilbage, efter præsidenten for forfatningsdomstolens mening.

Det er det, der er sket. Hvordan opfattes det?

En fløj i Egypten taler om et kup. At det gamle Mubarak-system har slået igen, og reelt har taget magten.

En anden fløj ånder lettet op. De ser, at landet måske er blevet reddet fra totalt at blive overtaget af islamisterne.

Der er også dem, der bare er godt og grundigt trætte af al balladen og usikkerheden, og som gerne vil have stabiliteten og turisterne tilbage, så man kan få gang i de egyptiske samfund igen.

Og alle frygter for endnu en lang runde af uroligheder, demonstrationer, vold og kaos.

* * *

 
 
Diskvalificeret: En tredjedel af parlamentets medlemmer er valgt på en lov, som er forfatningsstridig, siger forfatningsdomstolen, som mener, at hele parlamentet bør træde tilbage.
Men – sådan begyndte det ikke helt for mig. Den egentlige nyhed tog det lidt tid at forstå. Vi skruer tiden tilbage til torsdag.

Jeg havde allerede besluttet, at jeg ville tilbage til Egypten, når forfatningsdomstolen kom med sin afgørelse om Ahmad Shafiq’s kandidatur, og så ville jeg blive og overvære og rapportere fra anden og afgørende runde af præsidentvalget lørdag og søndag.

Inden jeg lettede fra Ben Gurion-lufthavnen udenfor Tel Aviv kontaktede jeg Noha, min egyptiske assistent igennem mange år, for at høre, om forfatningsdomstolen var kommet med sin afgørelse. Det var den endnu ikke.

Efter det sædvanlige egyptiske rod, misforståelser og forsinkelser landede vi endelig lidt mere end to timer forsinket i Cairo International Airport. Jeg ventede stadigvæk på at min taske skulle rulle frem på samlebåndet i lufthavnen, da min telefon ringede. Det var Noha, der fortalte, at Ahmad Shafiq, premierminister i Mubarak-regimets allersidste dage, havde fået forfatningsdomstolens ”blå stempel”. Eller mere korrekt: Domstolen erklærede den lov forfatningsstridig, som det nye parlament ellers lige havde vedtaget, om at folk med forbindelse til det tidligere regime ikke kan stille op til valg.

Jeg var nogenlunde forberedt på afgørelsen. Den kom ikke som nogen overraskelse. Men det gjorde forfatningsdomstolens næste afgørelse derimod. Vores samtale fandt sted kun nogle få minutter efter dommens offentliggørelse, så det var stadigvæk svært at forstå afgørelsens rette omfang.

Domstolen havde, blev jeg fortalt, også diskvalificeret omkring en tredjedel af parlamentets medlemmer. Præcist hvorfor, hvem der var tale om og hvilke konsekvenser det ville få, var endnu ikke helt nemt at gennemskue. Jeg ringede til udenrigsredaktøren på TV2 og bad ham om at se, hvad telegrambureauerne skrev, for det fornemmedes som en afgørelse med ret omfattende konsekvenser. Måske havde Noha ikke forstået detaljerne korrekt. Men på det her tidlige tidspunkt var telegrambureauerne lige så meget på glatis, som jeg selv var, så det blev jeg ikke klogere af.

På vejen ind til byen ringer jeg til Danmarks ambassadør i Egypten, men han sad i møde og kunne ikke tale på telefon. Så forsøgte jeg mig med et par lokale journalister, som jeg tidligere har arbejdet sammen med. I løbet af en times tid begynder billedet at tegne sig.

 
 
Undtagelseslov: Militæret har fået yderlige beføjelser, og kan nu arresterer folk, det anser for en trussel imod den offentlige ro og orden. Kritikerne siger, at det er undtagelsesloven, der genindføres ad bagdøren.

Intet i den egyptiske valglov er nemt, ligefremt eller let at forstå. Men fordi landet ikke har nogen særlig lang demokratisk tradition, hvor politikere alle er organiseret i politiske partier, så er systemet indrettet således, at to tredjedele af parlamentets medlemmer vælges på partilister, mens en sidste tredjedel af pladserne i parlamentet er reserveret til uafhængige kandidater og løsgængere.

Op til parlamentsvalget i vinter ændrede man så denne lov, så også kandidater med partitilknytning kunne komme i betragtning i den tredjedel, der ellers var reserveret til uafhængige. Den lovændring var forfatningsstridig, sagde domstolen, og derfor var valget af denne tredjedel af parlamentets medlemmer samtidig erklæret ugyldigt.

Hver tredje af parlamentets medlemmer var med et slag blevet diskvalificeret. En meget stor del af dem folk med tilknytning til Det muslimske Broderskab, som vandt valget stort.

Forfatningsdomstolens præsident siger videre, at selvom det ”kun” er en tredjedel af parlamentet, der på den måde er blevet juridisk diskvalificeret, så vil det naturlige være, at hele parlamentet træder tilbage, og at der gennemføres et nyt valg efter en lov, som er i overensstemmelse med forfatningen.

 
 
Kup: Mange føler, at det er det gamle Mubarak-system, der har taget magten tilbage ved et kup.

Det muslimske Broderskab er ellers gået fra sejr til sejr. De har vundet parlamentsvalget. Og sammen med det endnu mere yderligtgående salafistiske Nour-parti sidder de på over 70% af parlamentets pladser. Bevægelsens præsidentkandidat Mohammed Mursi fik så mange stemmer ved første runde af præsidentvalget, at han anses som favorit til at vinde anden og afgørende runde, som afvikles i morgen og søndag.

Med både præsidentposten og parlamentet sikkert i hus, ville Det muslimske Broderskabet også kunne udpege regeringen, og derefter kunne de stille og rolig begynde at skrive Egyptens næste forfatning præcist som de ønskede den. De kunne ganske enkelt begynde at omskabe Egypten i deres billede.

82 år har Det muslimske Broderskab brugt på langsomt men sikkert at bygge sig selv op til dette tidspunkt. Nu skulle de endelig til at høste frugterne af denne årtier lange møjsommelige indsats. Og så styrter hele dette politiske korthus sammen. På ganske få minutter denne torsdag eftermiddag havde Egyptens øverste forfatningsret trukket tæppet væk under drømmen om at Egypten skulle blive den arabiske verdens første islamiske republik.

Det store spørgsmål er nu: Hvordan tager islamisterne – ikke bare Det muslimske Broderskab, men også de mere ekstreme salafister – dette tilbageslag?

Broderskabets præsidentkandidat Mohammed Mursi sagde i aftes, at man skal respektere forfatningsdomstolens afgørelse, men han advarede samtidig om, at et forsøg fra det gamle styre på at genvinde magten ikke vil blive accepteret. Et andet fremtrædende medlem af Det muslimske Broderskab har kaldt torsdagens begivenheder for et kup.

 
 
Polarisering: Alene forfatningsdomstolens hovedsæde i Kairo emmer af at være højt hævet over det folk, hvis demokratiske beslutning retten nu kalder forfatningsstridig.

Andre på den islamistiske fløj opfordrer til demonstrationer og protester efter fredagsbønnen. Hvordan det kommer til at gå, må vi vente og se. Jeg var ude i gaderne inden fredagsbønnen, og med undtagelse af nogle få grupper af højtråbende unge, mere politi og militær i gaderne, var der intet dramatisk nyt at se. Men det kan alt sammen ændre sig i de kommende timer og dage.

Andre egyptere – i særdeleshed moderne kvinder, men også mange veluddannede, moderne indstillede, vestligt orienterede med en drøm om et åbent, tolerant, pluralistisk samfund, som ellers næsten havde opgivet, ser nu en mulighed for at de kan vende strømmen. Måske netop på grund af torsdagens dramatiske domstolsafgørelse vil flere af denne gruppe gå ud for at stemme i weekenden, for i det mindste at sikre sig en præsident, som ikke er islamist.

Ikke fordi de er imod islam, men mange moderne indstillede egyptere mener, at religionen er noget der hører til i moskeen og i hjemmet. Ikke i parlamentet, i den politiske proces eller i lovgivningen. Noget der er en privat sag og ikke et offentligt anliggende.

Og, føler mange af dem, domstolsafgørelsen har ikke bare givet dem muligheden for at kæmpe for præsidentposten, den har nu også givet dem endnu en chance for at få lidt mere variation ind i parlamentet, hvis der skal udskrives et nyt valg.

Men der er også mange egyptere, der føler, at hele den politiske proces er ved at blive så meget en farce, at de helt vil boykotte valget. Nogle siger åbent, at de ikke vil boykotte valghandlingen, men de vil møde op og sætte et stort kryds henover begge kandidaters navne for at vise, at de ikke længere har tillid til nogen af dem eller til det, andre kalder et nyt demokratisk Egypten.

 
 
Spøgelset: Mange troede at Mubarak-tiden var overstået. Nu frygter de, at den er på vej tilbage, og at det gamle system med Militærrådet i føresædet ikke vil acceptere at Egypten bliver virkelig demokratisk.

Under alle omstændigheder er det nu igen Det øverste Militærråd, der sidder på magten. Og det har lige vedtaget en undtagelseslov, som igen giver militæret og soldaterne ude i gaderne myndighed til at arrestere folk, de mener, er forstyrrende eller til fare for den offentlige ro og orden.

Uanset om man kan lide fremtidsudsigterne af et Egypten ledet af Det muslimske Broderskab eller ej, så er situationen, at forfatningsdomstolen fra sit paladsagtige hovedkvarter er kommet med en afgørelse, som betyder, at en repræsentant for det gamle, forhadte Mubarak-regime er kommet ind i varmen, mens et parlament, der er valgt af befolkningen, er blevet sparket ud. Det er en eksplosiv cocktail selv under de bedste omstændigheder. Og omstændighederne hernede er alt andet end gode.

Det var sikkert for naivt at håbe på, at tingene her i Egypten ville udvikle sig stille og roligt fremad til noget, der var bedre end det, der var tidligere. Ingen revolution er foregået på den måde.

Egypten er blevet polariseret. Mere ekstremiseret. Det kommende opgør, hvordan det end kommer til at spænde af, bliver mere et ”at-eller-intet” for alle parter, hvilket ikke lover godt. Om alt er tabt eller om der stadigvæk er håb, vil de kommende dage og uger vise os.

Kedeligt bliver det i hvert fald ikke.

 
Tilføj kommentar
 
 
2 Kommentarer: