Ufortalte beretninger 68:
Egyptiske pyramider i sjælen
Der er pyramider overalt i Egypten. Langt de fleste er slet ikke bygget i sten, for også blandt ganske almindelige mennesker er der pyramider, og det er et af landets problemer.
Jeg har lige været hos frisøren her i Kairo. En finere en af slagsen i forbindelse med det 5-stjernede hotel, hvor jeg bor. Det var en etnografisk oplevelse. Indehaveren lavede ikke noget overhovedet udover at sidde ved kasseapparatet og tage imod betalingen. Det kunne man måske forvente. Det er jo Egypten.
Men frisøren, der klippede mig – en af to til herrerne – var også ret højt på strå i det lille frisørhieraki. Så snart jeg havde sat mig, bjæffer han en ordre ud på arabisk, og en yngre mand fra trinnet længere nede på rangstigen kommer løbende ind med håndklæder, kreppapir til at binde om halsen og det klæde, der skal skærme mig mod mit afklippede hår.
”Vil De have en kop kaffe eller te”, spørger frisøren.
”Kaffe ville da være dejligt”, svarer jeg.
Den udmelding får nummer tre, ham med håndklæderne, til at bjæffe, og nummer fire i magtpyramiden kommer løbende ind med kande og tre små kopper.
En ny ordre fra frisøren, og nummer tre ankommer med kamme og sakse på en bakke. En saks og en kam bliver ærbødigt placeret i frisørens hånd, som er han en berømt hjertekirurg.
Et stykke inde i ”hjerteoperationen” bjæffer frisøren igen. Nummer tre gengiver ordren som et ekko, og nummer fire kommer igen løbende ind, og fejer mit hår op, imens jeg sidder og tænker, at nok ruller den egyptiske revolution imod magthaverne frem og tilbage i gaderne lige udenfor, men der er også brug for en revolution i egypternes eget sind og sjæl. De bliver selv hver især tyranniseret ovenfra, men sparker alle glædeligt nedefter på dem, der står under dem.
Mange egyptere ser kun sig selv som slaver af og ofre for det tyranni, der er over dem, men glemmer, at de ofte også selv optræder som tyranner overfor dem, der befinder sig under dem selv.
Det hierarki er tydeligt overalt, også da jeg nyklippet ude på gaden bagefter møder de tre på billedet her.
Manden i midten er advokat og helt klart den vigtigste. Toppen af denne lille pyramide. Da jeg spørger, om vi kan høre deres meninger om urolighederne ovre på Tahrirpladsen, er det ham, der svarer på alles vegne. Og det gør han uden at konferere med de andre. Hans ledende rolle stilles der ikke spørgsmålstegn ved.
Manden i stolen er indehaver af en urforretning lige ved siden af, hvor der sælges fine kopier af mærkevarer. Han har også meninger, men venter ærbødigt med at komme med dem indtil advokaten har svaret. Han er næstøverst eller næstnederst i hierakiet. Den ældre, tynde, mørklødede mand til højre betjener hele kvarterets forretningsfolk med kaffe og te fra sin lille bod, som bare er et metalskab inde i den mørke trappeopgang bagved. Han står allernederst på rangstigen. Hvis han har en mening, holder han den for sig selv. Han lytter blot andægtigt. Det tilkommer ikke ham at udtale sig, når bygningens to "sværvægtere" har mulighed for at stråle. Hver gang jeg spørger ham, svarer advokaten, og det er et system, de tilsyneladende begge accepterer. Sådan er det bare.
Egypten er i sandhed pyramidernes hjemland, men pyramiderne er langtfra alle sammen bygget i sten.
Forgående afsnit -- Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
Tilføj kommentar
