Iran:

Begyndelsen til enden

KIBBUTZ EIN DOR (19.06.2009): Nedtællingen er for alvor begyndt i Iran. Nedtællingen til det endelige opgør mellem systemet og de demonstranter, som i den seneste uges tid har fyldt Teherans gader med et krav om mere frihed og mere demokrati. Der synes ikke længere at være albuerum for et kompromis.

På vejen nordpå til Kibbutz Ein Dor i den sydlige del af Galilæa fredag lyttede jeg i bilen til BBC World Service Radio, for at høre, hvad Irans egentlige leder, ayatollah Ali Khamenei, havde sagt ved fredagsbønnen på Teherans Universitet.

 
 
Ayatollah Ali Khamenei

Den øverste åndelige vejleders budskab var lige så klart og utvetydigt, som det var hårdt og kompromisløs.

Det iranske valg var en sejr for demokratiet. Folket havde talt. Den nye præsident valgt, og protesterne i Teherans gader var ballademagere og hooligans, som i bedste fald rejste tvivl om det ranske demokrati, og i værste fald opererede for fremmede, fjendtlige magter. For gode iranere kunne i hvert fald ikke finde på noget sådant.

Demonstrationer ville ikke længere blive tolereret. Myndighederne vil fra nu af bruge alle midler for at forhindre brud på den offentlige ro og orden. Og de blodsudgydelser der måtte blive resultatet af myndighedernes sammenstød med demonstranterne, ville være reformbevægelsens ansvar.

Budskabet fra den øverste leder er klart. Løbet er kørt. Nu skal landet vende tilbage til business as usual. Og hvis ikke, har sikkerhedsapparatet grønt lys til at bruge alle midler til at rydde gaderne.

Der er altså ikke længere nogen tvivl. Den tilbageholdenhed, vi indtil videre har set fra politiet- og sikkerhedsstyrkernes side er overstået. Fra i morgen er det slut. De daglige demonstrationer tolereres ikke længere.

De fleste udenlandske reportere er ude. Det er kun TV-stationer som BBC, som har en fastboende korrespondent med permanent opholdstilladelse, der fortsat har sine egne øjne og øre i landet. Og han kan end ikke få lov til at bevæge sig rundt, men er reelt i en form for husarrest. De informationer han videregiver, er ofte indsamlet af andre. Og mange af de iranere, som levere informationer til de få udenlandske journalister, der er tilbage i Teheran, risikerer i fremtiden at blive stemplet som spioner eller overløbere der arbejder sammen med fjendtligt indstillede magter imod deres lands interesser.

De unge iranere har for længst lært at bruge den moderne informationsteknologi i deres kamp, så vi vil sikkert også kunne følge med i slutspillet af dette persiske drama. Men meget tyder på, at det er på vej til at udvikle sig til en tragedie.

 
 

Bliver de unge demonstranter ikke hjemme i de kommende dage, vil vi formentlig se det iranske præstestyre fra dets mere rå og ubarmhjertige side, som vi har oplevet det ved tidligere uroligheder som for eksempel i 1999. Denne gang kan det nemt blive endnu værre, fordi dette er første gang, præstestyret for alvor har været truet. Der er næppe tvivl om, at mange i toppen ønsker at der skal statueres et eksempel, så demonstrationer, som dem der har fanget de internationale mediers opmærksomhed i de seneste dage, ikke gentager sig i nogen nær fremtid.

Dette er begyndelsen til enden.

Enten for præstestyret - eller for demokrati-bevægelsen.

Man kan frygte, at det bliver de unge demokrati-demonstranter, der må skifte det grønne banner ud med det hvide flag og overgive sig, for præstestyret har tidligere vist sig totalt skånselsløs, når det har følt sig truet.

Nedtællingen er i gang. I de kommende dage vil vi se, hvilken vej, det kommer til at gå.

 

 
Tilføj kommentar