Iran's grønne revolution

JERUSALEM (18.06.2009): I disse timer samles de igen i Teherans gader med krav om mere frihed og et nyt valg. Visse tidlige rapporter taler om titusindvis andre om hundrede tusinder. Noget sikkert tal får vi sikkert aldrig.

Det er sjette dag i træk, at oppositionskræfterne demonstrerer deres utilfredshed i de større iranske byer. Og selvom det er vanskeligt at få bekræftet, så er der også rapporter om lignende massedemonstrationer i en lang række af Irans andre storbyer.

Trods kravene om frihed og demokrati, så er dagens demonstration lige så meget til minde om de 8-9 demonstranter, der er blevet dræbt under de seneste dages uroligheder i den iranske hovedstad.

 
 
Mir-Hossein Moussavi er selv med i dagens demonstration.

Oppositionens leder Mir-Hossein Moussavi, som selv er med i dagens demonstration, har oppfordret sine tilhængere til at møde op klædt i sort, og han har tryglet demonstranterne om at sikre, at dagens demonstration gennemføres i stilhed og uden vold.

Samtidig er der rygter om, at myndighederne har infiltreret reform-bevægelsen med det formål at lave ballade, vandalisme og voldelige sammenstød med politi og sikkerhedsstyrker. Det skrev jeg også om i går, med en tidligere højtstående israelsk Mossad-mand som kilde. I dag har jeg også hørt det fra kilder i Teheran. Ellers må jeg indrømme, at det kun er lykkedes mig at komme igennem til Teheran på telefonen én eneste gang i løbet af dagen, og endnu en gang via internettet. Så det er ikke mange helt egne informationer, jeg i dag har at bidrage med.

* * *

Ovre på min Facebook-side er jeg blevet spurgt, om jeg ikke også kunne videregive nogle af de iranske myndigheders oplysninger om situationen. Det er naturligvis også min opgave. Man kan dog sige, at myndighederne har noget lettere ved at komme ud med deres synspunkter til omverdenen, end de protesterende unge har (selvom man må sige, at de unge er meget opfindsomme og bruger alle den moderne informationsteknologis muligheder).

Fra den iranske ambassade i København har jeg faktisk netop i dette øjeblik modtaget de iranske myndigheders officielle version af de seneste dages begivenheder.

"Det 10. præsidentvalg i Den Iranske Islamiske Republik blev gennemført i en demokratisk, konkurrencebetonet, gennemsigtig og fri atmosfære med deltagelse af 40 millioner vælgere (85 % deltagelse) og præsident Ahmadinejad blev genvalgt med 63 % af stemmerne...", hedder det i pressemeddelelsen.

 
 
Officielt er Mahmoud Ahmadinejad blevet genvalgt med 63 prc. af stemmerne.

Så fortsætter meddelelsen med at sige, at valgdeltagelsen må betragtes som ret så imponerende, når EU nogenlunde samtidig havde valg til Europa-Parlamentet, hvor kun 44 % af de stemmeberettigede deltog.

Videre hedder det, at valget blev gennemført i en rolig atmodfære, og at repræsentanter for de fire kandidater var til stede på alle stemmesteder for at overvåge valghandlingen.

"Demonstrationer og forstyrrelser af den offentlige ro og orden af visse grupper, som støtter en af de kandidater, som led nederlag, endnu inden en undersøgelse af indgivede klager er blevet gennemført, er en hån imod flertallet og imod demokratiet", hedder det i den iranske ambassades pressemeddelelse.

Myndighedernes "efterforskning viser, at nogle bagmænd bag optøjer og uroligheder ikke har støttet nogen kandidat overhovedet, men blot udnytter situationen til at plyndre og tilfredsstille deres anarkistiske tendenser."

Videre hedder det, at disse undergravende, anarkistiske elementer støttes af udenlandske magter, som forklæder deres statsfjendtlige virksomhed som støtte for frihed og demokrati, men i virkeligheden har en horibel mangel på respekt for folkets stemme.

"De udflydende værdinormer i visse vestlige lande betyder, at demokrati og menneskerettigheder kun bliver respekteret, så længe det tjener disse magters interesser. Når det ikke længere er tilfældet, så støtter de i stedet disse anarkistiske, undergravende elementer endog selvom det fører til blodsudgydelser".

"Den Islamiske Republik Iran følger meget nøje med i, hvordan de forskellige lande i verden optræder og udtrykker sig i forhold til situationen i Teheran, og vil uden tvivl tage disse uforsvarlige og opildnende positioner med i overvejelsen af det fremtidige forhold til disse lande og massemedier", slutter meddelelsen fra den iranske ambassade.

Det var den officielle iranske opfattelse af situationen.

* * *

Så har jeg også lige modtaget denne officielle meddelelse fra det iranske efterretningsministerium, som siger, at "terrorister med forbindelse til udlandet havde planer om at forpurre det iranske valg ved at placere bomber i moskéer og på andre steder, hvor mange mennesker færdes."

Ifølge ministeriet er flere terrorgrupper blevet afsløret, rapporterer den statslige tv-station IRIB. Grupperne skal have forbindelse til Irans fjender i udlandet, heriblandt Israel. Terrorplanerne blev afsløret på selve valgdagen fredag i sidste uge, meddeler ministeriet.

Præsident Mahmoud Ahmadinejad har flere gange under valgkampen beskyldt Israel og USA, som er to af landets arvefjender, for at ville destabilisere den islamiske republik.

Af samme grund bør udenlandske politikere, ministre og regeringsledere vogte sig for at give alt for åbent udtryk for deres støtte og sympati for de unge, der i disse dage kræver mere frihed og demokrati i Iran. For en al for intim omklamring af vestlige politikere, kan delegitimere oppositionen i Iran, og det vil være et argument, som vil passe som fod i hose for myndighederne, der, som det fremgår, forsøger at få protesterne til at fremstå, ikke som et ægte iransk krav, men tværtimod som fjendtlige fremmede magters forsøg på at underminere Iran.

Meddelelsen fra det iranske efterretningsministerium skal sikkert ses i sammenhæng med den lange række af fremtrædende iranske systemkritikere, som i de seneste dage er blevet arresteret. Blandt de mest fremtrædende iblandt dem er Ebrahim Jazdi, som var udenrigsminister, den reformvenlige mullah Mohamad Ali Abtahi, som tidligere har været vice-præsident, Mohamed Atrianfar, som er chefredaktør for en række aviser og tidsskrifter, som er blevet lukket af myndighederne.

Her er kun nævnt nogle af de mest prominente af de arresterede. Men der er masser af rapporter fra Teheran og andre iranske storbyer om massevis af unge, som er blevet pågrebet af myndighederne i de seneste dage. Ingen ved hvor mange.

Det forlyder også, at politiet og det såkaldte Basij-korps - en slags borgermilits, som hører til under Revolutions Garden og er ultra-loyal overfor Ahmadinejad og dermed ligeså forhadt af de unge oppositionelle demonstranter - i de seneste dage har arresteret unge demonstranter i udkanten af demonstrationerne. Andre er blevet forfulgt på deres vej hjem, og pågrebet udenfor deres gadedør.

Men indtil videre har disse væbnede grupper kun opereret i udkanten af demonstrationerne, og alle jeg i de seneste dage har talt med, er overraskede over, at myndighederne indtil videre ikke har slået hårdere ned på selve demonstrationerne, end de har.

* * *

 
 

Jeg må indrømme, at jeg har utrolig svært ved at kritisere de unge reform-tilhængere, som i disse dage vover liv og lemmer for at kræve noget så grundlæggende og basalt som mere frihed og demokrati. Det må jeg klart stå ved. Og det er sikkert forkert, for jeg er først og fremmest journalist, som blot skal forsøge at rapportere så fair og balanceret som muligt. Og der er næppe nogen tvivl om, at der også er mange forstyrrende elementer, der sikkert suser med i slipstrømmen på en sådan ophidsende begivenhed, som de seneste dages demonstrationer har været.

Men jeg mødte mange af disse unge på min netop overståede reportagerejse til Iran, og de ville have været creme de la creme af ungdommen i enhvert land i vreden. Fantastiske, charmerende, intelligente, modige, velinformerede, idealistiske unge mennesker, som sætter alt på spil for at gøre deres land til et bedre og mere menneskeværdigt samfund. Ingen af dem, jeg mødte, var anti-iranske!!! Snarere tværtimod. De var utroligt stolte over deres lands historie og tradition. De belærte mig om iransk historie, om landets middelalderlige digtere, om hvordan iranske historieskrivere var dem der oversatte de græske filosoffer i middelalderen, om en nation som aldrig har været koloniseret eller besat af fremmede magter og så videre. De unge, som nu demonstrerer, er stolte af Iran, og ulykkelige over, hvordan religiøs og nationalistisk fanatisme har forarmet deres land intellektuelt, økonomisk og politisk.

Ja, indrømmet! Jeg har utrolig megen respekt for de unge modige mennesker og deres kamp. Hvis der blot var mange flere som dem rundt om i Mellemøstens mange totalitære diktaturer, så ville fremtiden se meget mere lys ud.

Det betyder desværre ikke, at fremtiden ser lys ud for Iran. For det er stadigvæk et åbent spørgsmål, hvad de daglige uroligheder i de iranske byer vil føre til.

Vi følger fortsat med tilbageholdt åndedræt situationen i Iran, som den udvikler sig fra dag til dag.

I morgen er det fredag. I Iran samles mange troende til fredagsbøn. Myndighedernes mest berygtede fredagsbøn er den, der foregår på Teherans Universitet - ironisk nok, for de studerende her er blandt de mest reformvenlige. I morgen vil Irans egentlige magthaver, "den øverste åndelige vejleder" ayatollah Ali Khamenei forestå fredagsbønnen på teherans Universitet, og det bliver interessant at følge.

Deuden har det såkaldte Vogternes Råd indledt deres undersøgelse af de klager og protester, der er indgivet fra de tre tabende kandidater, og på lørdag er de tre kandidater indkaldt til samtale med Vogternes Råd.

Det bliver på mange måder Mir-Hossein Mouissavi's lakmusprøve. Vil han sammen med Vogternes Råd forsøge at finde en mindelig løsning på konflikten, som ikke udfordrer Den islamiske Repunliks grundlæggende dogmer, eller er han selv blevet så meget en del af den oppositionsbevægelse, som har gjort ham til et frihedssymbol, at han vil kræve langt mere vidtrækkende reformer af systemet.

Vi skal nok indtil videre passe meget på med at tro, at Moussavi er en frihedens og demokratiets frontkæmper. Hele hans liv har han været en del af Den islamiske Republiks inderkreds, og han blev også godkendt til at kunne stille op som præsidentkandidat til dette valg, mens mere end 300 andre blev kasseret.

Så indtil de seneste dages ungdomsoprør i Teherans gader, har Moussavi mere været en del af systemet end en egentlig opposition til det. De kommende dage vil vise os, om det har ændret sig.

* * *

The New York Times har denne side, hvor de offentliggør tekstbeskedder, som de får sendt fra unge iraneres mobiltelefoner samt små video-klip, de har optaget under demonstrationerne:

http://thelede.blogs.nytimes.com/2009/06/18/latest-updates-on-...

På det her iranske site kan du se, hvordan de unge demonstranter forsøger at fotografere civilklædte agenter og Basij-folk, som infiltrerer deres demonstrationer, så andre kan være på vagt overfor dem.

http://lebasshakhsi.blogspot.com/

Den israelske avis Haaretz har samlet disse videoklip fra demonstrationerne i Iran:

http://www.haaretz.com/hasen/spages/1093985.html

* * *

 
Tilføj kommentar