Situationen i Iran:

Kort hæsblæsende opdatering

JERUSALEM (17.06.2009): Jeg har lidt travlt, så her kommer bare en meget, meget kort opdatering på situationen i Iran.

Det er meget svært for mig at komme igennem på telefonen og på internettet, men det er dog flere gange i løbet af dagen lykkedes mig at kommunikere med folk, jeg kender i Teheran. (Jeg ringer via Danmark.)

Mens dette skrives (klokken 18:00 dansk tid – 20:30 iransk tid) er endnu en oppositions-demonstration ved at samles i det centrale Teheran. En jeg talte med sagde til mig, at der var mellem 75-100.000 demonstranter i demonstrationen. Hun sagde til mig, at andre påstod, at der er flere hundrede tusinder ude i gaderne, men det troede hun ikke selv på.

I morgen er der derimod indkaldt til en kæmpedemonstration, som folkene bag regner med bliver den største magtdemonstration fra oppositionens side. Ifølge mine oplysninger vil Mir-Hossein Mousavi selv også deltage i demonstrationen i morgen.

Så det ser altså ud som om demonstrationerne stadigvæk varer ved. Og hver dag synes protesterne også at finde nye og fantasifulde udtryksformer.

I dag demonstrerede spillere på det iranske fodboldlandshold, som spiller landskamp i Syd-Korea for eksempel. Flere af spillerne havde ved kampens start taget grønne armbind på, hvilket er Mousavi-kampagnens og nu hele oppositionens farve. Dermed demonstrerede spillerne deres støtte til demonstranterne hjemme i Teherans gader, og det er formentlig - uden at myndighederne har kunnet forhindre det - blevet transmitteret på iransk TV..

* * *

Jeg spiste frokost i dag med en person, som tidligere var meget højtstående i den israelske efterretningstjeneste Mossad. jeg kan af naturlige grunde ikke oplyse hans navn. men han fortalte, at de iranske myndigheder og den såkaldte Basij – folkemilits – er i færd med at infiltrere oppositionen med provokatører, som skal forsøge at sabotere den ikke-voldelige kamp, den fører.

 
 
Basij-folk på motorcykler tæver løs på demonstrenter ved en tidligere demonstration.

Målet er, at kommende demonstrationer – imod oppositionens ønske – skal udvikle sig mere voldeligt. De vil forsøge at angribe politiet og forårsage hærværk under demonstrationerne, for derved at begrunde myndighedernes formentlig kommende meget mere voldelige bekæmpelse af oppositionen.

Det vil også give systemet argumenter inmod oppositionen i retning af, at det kun er en samling unge ballademagere, som det er i alles interesse, bliver holdt under kontrol.

Chefen for Mossad, Meir Dagan, briefede i går den israelske regering om situationen i Iran, og ifølge ham, så vil demonstrationerne formentlig lige så langsomt begynde at miste dampen. Han gav dem yderligere nogle dage, måske et par uger, og regnede ikke med at de ville true præsident Ahmadinejad.

Min frokostpartner var ikke helt sikker på, at han delte den nuværende Mossad-chef’s vurdering, men sagde, at jo længere anti-regeringsdemonstranterne i Iran holder deres kampagne gående, jo større er deres chancer for, at de vil få held i deres forehavende.

Men, sagde han videre, man må forvente at de iranske sikkerhedsstyrker i de kommende dage begynder at slå anderledes hårdt og brutalt ned på demonstranterne, end de har gjort hidtil, for de ved også, at oppositionens magt vokser, jo længere de hver eneste dag demonstrerer deres tilslutning i landets storbyer.

 
 
Usandsynligt at Moussavi har tabt så stort, som myndighederne vil have os til at tro.

Min frokostpartner var på den anden side helt overbevist om, at det officielle valgresultat var svindel. Det var for usandsynligt at Moussavi ville tabe så stort selv i sit eget hjemmedistrikt. Og desuden var resultaterne fra distrikt til distrikt for ens. De demonstrerede slet ikke de regionale forskelle, der er i Iran, sagde min kilde, og der gik han totalt imod den nuværende efterretningschef, som i sin briefing til den israelske regering sagde, at Mahmoud Ahmadinejad sagtens kunne have vundet det iranske valg.

Min efterretningskilde var på den anden side også skeptisk overfor det brev, der i dag er blevet offentliggjort i flere europæiske aviser, som angiveligt skulle være fra det iranske indenrigsministerium til ayatollah Ali Khamenei. I brevet lover den nye indenrigsminister, at han vil beskytte den sialmiske revolution og regimet – underforstået ved at forfalske resultaterne.

De tal for stemmeoptællingen, som gives i brevet hvor Mousavi skulle have fået lidt over 19 millioner stemmer, mens Ahmadinejad kun skulle have fået 5,7 millioner, syntes han heller ikke var troværdige. Den almindelige opfattelse har hidtil været, at Ahmadinejad kunne regne med et minimum af 12 millioner stemmer.

Men – hvorom alting er – så er det ligegyldigt om brevet er ægte eller et falskneri. For lykkedes det at få gjort dets indhold kendt i Iran, så vil mange ganske givet opfatte det som sandt, fordi det passer ind i den opfattelse, de i forvejen har af situationen, og som sådan kan de ende med at få betydning alligevel.

Min kilde sagde også, at omverdenen bør reagere meget afmålt i forhold til demonstrationerne i Iran.

 
 
Vesten må være varsom med sin støtte til reformkræfterne. Det kan ende med at svække dem.

Det vil være ødelæggende for oppositionen, hvis vestlige stats- eller udenrigsministre begynder at udtrykke deres støtte til dem. Det vil være at spille en bold lige til myndighedernes højrefod.

Præsident Ahmadinejad beskyldte allerede under valgkampen reform-kandidaterne for at blive støttet af Irans fjender. Hvis Europæiske politikere nu i misforstået sympati for og i solidaritet med Irans unge systemkritiske demonstranter udtrykker deres støtte for deres sag, så vil det være som at trække tæppet væk under fødderne på dem, sagde han.

* * *

Dette blot skrevet ned i al hast inden jeg nu må løbe ud af døren. Det er sikkert fuld af fejl, men jeg kan ikke nå at læse korrektur. Det sker først sent i nat, hvor jeg sikkert også får tid til at hæfte nogle flere oplysninger på.

Så med beklagelse for slå- og stavefejl og uigennemtænkte formuleringer får I her artiklen råt for usødet.

 

 
Tilføj kommentar