Religionsrapport:

Religion og konflikt i Mellemøsten

JERUSALEM (17.05.2010): Jeg optrådte i dag i DR/P1-programmet Religionsrapport med Iben Thranholm. Programmet handlede om religionens rolle i konflikten og i politik i Mellemøsten. Først optræder DRs egen Mellemøstkorrespondent Steen Nørskov fra Amman i Jordan, så kommer jeg her fra Jerusalem og derefter den kristne palæstinensiske TV-stationindehaver Samir Qumsiyeh fra Bethlehem.

Her er DRs egen introduktion til programmet:

* * *

Flere religiøse argumenter i Israel-Palæstinakonflikten

 
 
De sidste par årtier har der inden for islam været en øget religiøs bevidsthed, der bl.a. har givet sig udslag i politiske partier som Hamas og Hizbollah.

Hvordan ser det ud inden for jødedommen - er der også tegn på øget religiøs bevidsthed?

Religionsrapport har været en tur til Israel for at tage temperaturen på om religiøse argumenter er kommet på niveau med politiske.

Du kan høre et interview med DRs mellemøst-korrespondent Steen Nørskov om hvordan ultraortodoks jødedom i stigende grad sætter sit præg på det israelske samfund og hvad den kan komme til at betyde for fredsprocessen.

TV2-korrespondent Steffen Jensen, der bor i Jerusalem, forklarer hvorfor den politiske og territoriale konflikt mellem israelere og palæstinenser har taget en mere religiøs drejning.

Sidst i programmet besøger Religionsrapport den kristne tv-station Al-Mahed Nativity TV Station i Betlehem. Lederen Samir Qumsieh fortæller om, hvordan kristendommen er ved at hensygne i det hellige land, alt imens den religiøse bevidsthed og indflydelse vokser blandt muslimer og jøder vokser.

* * *

Hvis du er interesseret i at høre radioprogrammet, kan du lytte til det her:
http://www.dr.dk/P1/Religionsrapport/udsendelser/2010/05/17120328.htm

 
 

 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: