Jerusalem-anerkendelsen:

Er det en del af en ny amerikansk fredsplan?

Det er mest af alt spekulationer, men efter den dramatiske amerikanske udenrigspolitiske kursændring i forhold til Israel-Palæstinakonflikten for få dage siden forsøger mange - inklusive mig selv - at finde lidt sund fornuft gemt et eller andet sted i forvirringen.



ODENSE (09.12.2017): Som jeg skrev lidt om i går, så synes det i dag lidt klarere, at USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad ”kun” handler om Vest-Jerusalem. Ikke den østlige del af byen. Øst-Jerusalems status er set med Washingtons øjne tilsyneladende fortsat den samme: Et besat område hvis endelige status endnu er uafklaret og derfor skal forhandles imellem parterne.
 
Der er samtidig vedvarende og voksende rygter om, at det hele er en del af en større og mere omfattende plan, som der forhandles om bag kulisserne, og hvori blandt andet Saudi Arabien skulle være involveret.
 
Ikke at nogen af de ovenstående observationer formentlig vil dæmpe gemytterne. Mange på den arabiske side er ved at lægge fredsprocessen i graven. Men det er alligevel interessant at granske disse muligheder, hvis vi skal forsøge at skabe os et mere fuldstændigt billede af, hvad det er, der foregår.
 
 

* * *
 
I den samme tale, hvor præsident Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad udtrykker han også sin støtte til en 2-statsløsning under forudsætning af, at parterne også selv går ind for den løsning.
 
Det er altså op til parterne selv at afgøre, om de vil have én eller to stater. Og når de beslutter sig for det ene eller det andet, så må de også arbejde aktivt for det.
 
En række palæstinensiske ledere synes at mene, at mulighederne for to uafhængige stater – et Israel og et Palæstina, side om side i fredelig sameksistens ikke længere er en mulighed.
 
I New York Times citeres PLO’s generalsekretær Saeb Erekat for at sige, at (præsident) Trump og Israels premierminister Benyamin Netanyahu har haft held til at ødelægge håbet om en 2-statsløsning.
 
Derfor argumenterer PLO-lederen for en radikal kursændring af palæstinensisk politik, så kravet fremover i stedet skal være en et-statsløsning, hvori palæstinenserne skal have same rettigheder som israelerne, blandt andet retten til at stemme ved valgene.
 
Det siger Saeb Erekat naturligvis velvidende at den palæstinensiske befolkningstilvækst er større end den israelsk-jødiske, og det derfor kun er et spørgsmål om tid, før araberne vil være et flertal i en sådan stat.
 
Saeb Erekat har ellers altid været en indædt tilhænger af 2-statsløsningen, især da han selv var leder af den palæstinensiske forhandlingsdelegation, men han ser ikke længere nogen anden udvej for palæstinenserne, siger han.
 
”De har ikke givet os noget alternativ. Det her er nu kendsgerningerne. Vi bor og lever her. Vores kamp bør nu fokusere på én eneste ting: Lige rettigheder.”
 
Hanan Ashrawi, medlem af det palæstinensiske parlament og tidligere en del af palæstinensernes forhandlingsdelegation, siger i et interview med den saudiarabiske avis Saudi Gazette, at fredsprocessen nu endegyldigt er afgået ved døden.
 
”Der kan ikke på nogen måder blive tale om forhandlinger med amerikanerne. Fredsprocessen er slut. De skal ikke regne med os. De har jo allerede foregrebet forhandlingernes resultat”, siger hun, og Ashrawi støttes af den palæstinensiske premierminister Rami Hamdallah, som siger, at den amerikanske beslutning ”har ødelagt fredsprocessen.”
 
Selvom den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas netop har afvist at møde den amerikanske vicepræsident Mike Pence, når han starter sit pendul-diplomati for at forklare amerikanernes plan, er der vedvarende rygter om, at der foregår en masse bag kulisserne.
 
 

* * *
 
Ifølge den israelske avis Yediot Ahronot, så er amerikanerne sammen med saudiaraberne – eller i hvert fald med saudiernes billigelse – i gang med at udforme en ny strategi for fred mellem Israel og palæstinenserne.
 
Yediot Ahronots hjemmeside, Y-Net News, citerer avisen fire unavngivne palæstinensiske ledere for, at præsident Abbas har diskuteret en ny amerikansk plan sammen med den saudiske kronprins Mohammed Bin Salman.
 
Ifølge en af de palæstinensiske ledere, som den israelske avis har talt med, skulle den saudiske kronprins have sagt til præsident Abbas: ”Vær tålmodig. Du vil snart høre godt nyt. Fredsprocessen vil komme i gang igen.”
 
Udadtil har Saudi Arabien som alle andre arabiske lande i stærke vendinger kritiseret præsident Trumps ændrede politik om Jerusalem. Men bag kulissen er USA og Saudi Arabien kommet hinanden tættere efter Donald Trump er blevet præsident og Mohammed Bin Salman kronprins, blandt andet fordi de to deler synet på truslen fra Iran.
 
På sine møder med europæiske udenrigsministre og diplomater i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles i sidste uge antydede den amerikanske udenrigsminister Rex Tillerson, at USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad handler om Vest-Jerusalem. Ikke de dele af byen, som blev erobret af israelerne i 1967.
 
Det budskab bliver amerikanerne nød til at udspecificere i de kommende dage, hvis de vil have nogen i den arabiske verden til at støtte et eventuelt nyt amerikansk fredsudspil. Lige nu mener mange palæstinensere, at USA er ved at lukke døren for at palæstinenserne nogensinde kan få deres egen stat med hovedstad i Øst-Jerusalem.
 
 

Ifølge den israelske avis Yediot Ahronot skal der oprettes en ”palæstinensisk blok” i Gaza-striben og i de to områder på Vestbredden, som palæstinenserne allerede administrere helt eller delvist. De såkaldte områder A og B samt yderligere 10% af de israelsk kontrollerede område C, hvor også de israelske bosættelser ligger.
 
Bosættelserne skal blive liggende. Der bliver ikke nogen ret til tilbagevendelse for de palæstinensiske flygtninge fra nabolandene. Og Israel vil have kontrollen med de ydre grænser.
 
Om dette er et mellemstadie, der skal få palæstinenserne tilbage til forhandlinger om en endelig fredsaftale, eller om det er forslaget til en sådan aftale, er ikke umiddelbart klart.
 
Er det det sidste, så får det aldrig luft under vingerne, for selvom det nok er bedre, end det, palæstinenserne har i dag, så ligger det milevidt fra det, der tidligere har været palæstinensernes minimumskrav.
 
Adspurgt af avisen afviser den palæstinensiske præsident, at der skulle være hold i en sådan plan, og at palæstinenserne overhovedet skulle kunne acceptere noget lignende. Det Hvide Hus benægter også, at forlydenderne om et sådant fredsudspil skulle have noget på sig.
 
* * *
 
 

Når man tænker på, hvor lidt der skulle til for at udløse Den Anden Intifada i september 2000, blot at den daværende oppositionsleder Ariel Sharon tog sig en spadseretur på Tempelbjerget i Jerusalem, så er det egentlig ret utroligt, at USA's anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, ikke har ført til langt værre og meget mere omfattende uroligheder, end det vi indtil nu har set.

Alligevel skal man ikke undervurdere de uroligheder, vi i disse dage ser i Jerusalem, Bethlehem og ved Gaza-striben. De kommende få dage vil blive afgørende for, om vredesudbruddet dør ud og går i sig selv igen, eller om det eksploderer og fører til en ny palæstinensisk opstand - en tredje intifada.

Meget afhænger af, hvordan de israelske sikkerhedsstyrker tackler situationen.

Fører de enkelte dages sammenstød til for mange døde og lemlæstede, så kan den ene dags sammenstød og begravelser føre til den næste dags vold, og så producerer konflikten pludselig sit eget brændstof. Det kan få det hele til at løbe løbsk. Lykkes det derimod at holde tabstallene nede, så tyder alt i øjeblikket på, at urolighederne vil stilne af, når den første vrede har lagt sig.



OBS: Billederne der ledsager denne artikel er fra forskellige tidligere situationer og altså ikke fra de seneste dages sammenstød i Jerusalem og de besatte områder.
 
Kilder:
New York Times
Y-Net News
Saudi Gazette
 
 
 


 
Tilføj kommentar