Nødråb fra Istanbul:

BRANDTS - Interessant sted, som selv ku' være mere interesseret

Khaled Akil: Requiem for Syria 3 fra udstillingen af samme navn.
Khaled Akil: Requiem for Syria 3 fra udstillingen af samme navn.
 
 
Khaled Akil i print-værkstedet i Istanbul.

ISTANBUL (16.09.2016): Jeg holder meget af Brandts Klædefabrik. Hver eneste gang, jeg er i Danmark besøger jeg det fantastiske område i Odense, ser film og spiser i Cafe Biografen. På samme måde er Kunsthallen BRANDTS ligesom Louisiana også altid på mit program. Jeg nyder BRANDTS mange forskellige udstillinger og tilbud og hele miljøet på institutionen.
 
Derfor var det også til BRANDTS, jeg henvendte mig, da jeg i foråret stiftede bekendtskab med en række interessante syriske eksilkunstnere og – intellektuelle, som på grund af mareridtet i deres borgerkrigshærgede hjemland opholder sig her i Istanbul, hvor jeg også for tiden bor og arbejder.
 
 
Khaled Akil: Sexual Jihad, 100 x 120 cm, fra udstillingen A Woman Between.

Jeg tænkte, at det ville være interessant for danskerne at se dette helvede, den største moralske og etiske udfordring i vores tid, behandlet igennem en række syriske kunstneres følsomme sind. En fortælling som vi dagligt, væg-til-væg bliver fodret med rent journalistisk i nyhedsmedierne, men som vi alle sammen kunne have gavn af at få nogle anderledes synsvinkler på. For eksempel igennem en række syriske eksilkunstneres øjne.
 
I mine øjne ville BRANDTS være det oplagte sted til en sådan udstilling, så det var dem, jeg skrev til. Det er nu ret lang tid siden. Faktisk mere end tre måneder siden. På trods af flere senere henvendelser, inklusive et tilbud om selv at komme forbi, da jeg alligevel netop har været i Danmark i mere end en måned, så har jeg stadigvæk ikke fået noget svar på mine henvendelser. 
 
 
Khaled følger kritisk med i printningen af et af sine billeder.

Jeg er ikke uddannet i kunsthistorie, og har ingen kunstnerisk skoling, så det kan sagtens være, at jeg ikke er kvalificeret til at vurdere den slags ting. Det kunne de jo så bare have skrevet til mig. Det kan også sagtens være, at de har enormt travlt på BRANDTS, men en e-mail tager nu ikke lang tid at skrive. 

Men de er tilsyneladende ikke interesseret i input udefra. Selvom BRANDTS efter min egen mening ellers er en meget interessant institution, som jeg stadigvæk holder af, så forstår ikke selv helt selv deres reaktion… eller snarere mangel på reaktion, men sådan er det åbenbart. 
 
 
Khaled Akil, Legend of Death 6, fra udstillingen af samme navn.

Derfor henvender jeg mig nu til Jer derude på Facebook og læsere af min hjemmeside.
 
Hvilken anden institution eller galleri af en vis størrelse i Danmark kunne tænkes at være interesseret i at lave en udstilling med en eller flere interessante syriske kunstnere, som er gået i eksil her i Istanbul, og på den måde give det danske publikum en række syriske kunstneres kommentar til situationen?
 
Blot for at give Jer en lille forsmag, så er der her – vedlagt dette hjertesuk – blot nogle billeder, jeg tog af Khaled Akil, som jeg på lige fod med flere andre syriske eksilkunstnere, har mødt i forbindelse med mit arbejde med at dække situationen i Tyrkiet, Syrien og resten af Mellemøsten.
 
Skriv evt. til mig her på min hjemmeside, eller send mig en mail til steffen.jensen@live.com, hvis I har en ide eller selv arbejder på en kunst- og/eller kulturinstitution eller et større dansk galleri.
 
BRANDTS er naturligvis også velkommen til at skrive, hvis dette hjertesuk får dem til at opdage min henvendelse til dem. For selvom jeg oplever dem som lidt sløve i optrækket, så synes jeg stadigvæk at det er en interessant kulturinstitution, som ville være ideel til en sådan aktuel udstilling.


 
* * *

 
Her et link til Khaled Akil’s egen hjemmeside:
http://www.khaledakil.com/
 
Her Khaled Akil’s biografi:
https://drive.google.com/file/d/0Bzty6lniyIcLaFFqRVROOXJJWFE/view
 
I kan opleve lidt mere af Khaled Akil’s kunst her:
https://drive.google.com/file/d/0Bzty6lniyIcLMkpoMDV6YWpleW8/view


LIDT FLERE BILLEDER AF OG MED KHALED AKIL

 
Khaled Akil i print-værkstedet i Istanbul.
 
Khaled Akil i print-værkstedet i Istanbul.
 
Khaled Akil, Legend of Death 7, fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil, Legend of Death 7, fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil, Legend of Death 4, fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil, Legend of Death 4, fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil: Dual Sided Slavery, 200 x 100 cm, fra udstillingen A Woman Between.
 
Khaled Akil: Dual Sided Slavery, 200 x 100 cm, fra udstillingen A Woman Between.
 
Khaled Akil: Requiem for Syria 1 fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil: Requiem for Syria 1 fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil inspicerer et af sine værker - Sexual Jihad.
 
Khaled Akil inspicerer et af sine værker - Sexual Jihad.
 
Khaled Akil: Requiem for Syria 2 fra udstillingen af samme navn.
 
Khaled Akil: Requiem for Syria 2 fra udstillingen af samme navn.
 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: