Lidt ovenfra og nedefter

 

 

ISTANBUL (26.07.2016): Tyrkerne er venlige mennesker. Omsorgsfulde. Så meget at man som udefrakommende bemærker det. De behandler hinanden godt. Er lette til smil. Selv overfor den fremmede. De hygger sig. Selvom vi i Danmark påstår, at det kun er på dansk, begrebet ”hygge” eksisterer, så gør tyrkerne det hele tiden alligevel. (Gad vide om de gør det, uden af have et ord for det? Det må jeg checke!)
 
Folk hygger sig med hinanden alle vegne. Til langt ud på de små timer. Enhver krog kan bruges. Ethvert hjørne. Og i en by som Istanbul er der utrolig mange kroge og hjørner. Men byen er også så overbefolket,

 

 

at man mange steder ta’r tagene til hjælp.

Når man selv kommer op i højderne, og kan se det hele lidt ovenfra og nedefter, så kan man se, at der er en helt anden verden heroppe ovenpå byen. 
 
Gamle sofaer, der skulle have været på lossepladsen, får sig et nyt liv som hyggehjørne på taget, hvorfra dens ejere kan nyde solnedgangen helt alene, selvom der er mere end 15 millioner andre mennesker lige omkring dem. De befinder sig bare – de fleste af millionerne – nede i byens stueetage.

 

 

I det, der ved første øjekast ligner en ørken af sten, puds og tegl, lyser nogle kulørte balloner pludselig op, og man opdager, at der i et hjørne, oppe på tagene, fejres en fødselsdag.

Et kærestepar mødes uforstyrret til en lille romantisk hyggestund, og venner griller deres bøffer og deler en flaske hvidvin sammen. 
 
Der er ét liv på gadeniveau og et andet oppe på tagetagen, under himlen.
 
Det er smukt

 

 

Om en by er en god by, handler ikke om det er verdenskendte, berømte arkitekter, der har skabt bygningsværkerne; om der er store, prangende pladser med bronzestatuer af tidligere tiders overhoveder; om der er prestigebyggerier af stål og spejlglas til internationale banker og vekslerfirmaer. Slet ikke.

Den gode by kendes på dens mange kroge og hjørner, hvor mennesker mødes. På det skæve, utilpassede, snørklede arkitektur, der er lige så mangfoldig og forskellig som os mennesker. Og er åben, tolerant og overbærende overfor os alle sammen uanset hvor skæve og anderledes vi hver især er. Hvor der er masser af trapper, sten, kasser, kanter og andet, man kan sidde på og hygge sig og snakke sammen; og hvor der er et varmt, venligt miljø, hvor man sikkert, uden frygt kan mødes med sine venner og bekendte selv til langt ud på de små timer.
 
Istanbul ER sådan by… også set lidt ovenfra og nedefter.
 
* * *
 
Alt er fotograferet med Sony A7R II med Zeiss Batis 25mm f/2 og Zeiss Batis 85mm f/1.8.




 

---

LIDT FLERE BILLEDER FRA ISTANBUL "OVENFRA OG NEDEFTER"