Kommentar:
Bekvemmeligheds-flygtninge?
JERUSALEM (12.09.2015): I medierne er vi nervøse for, hvad vi skal kalde de mennesker, der i denne tid strømmer til Europa og ind over grænsen til Danmark. Regeringen og en stor del af oppositionen synes enig om, at vi mest muligt skal undgå disse ulykkelige mennesker. Et flertal af danskerne mener tilsyneladende, hvis man skal tro meningsmålingerne, at vi igen skal have grænsekontrol med bom og paspoliti. Chefredaktører sender memo’er ud om, hvad der er avisens, radio- eller TV-stationens politik: Hvem må vi kalde flygtning, hvem er asylsøger, og hvem der bare er migrant.
Den minister vi har, som er sat til på vores allesammens vegne at varetage integrationen, forsøger at skræmme så mange som muligt væk, så der bliver så lidt integration at varetage, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Tror vi mon, at der er syrere, der lever en stille, rolig og behagelig tilværelse i Aleppo? At ægtemanden under morgenkaffen ude på terrassen, mens han læser avisen, pludselig siger til konen, at hun skal pakke, fordi de sociale støtteordninger og niveauet af overførselsindkomster i Syrien efterhånden er for utidssvarende? Derfor vil de nu sætte kursen mod Danmark?
Kunne det mon være, at han er flygtet med sine børn og sin hustru fordi hans hjem pludselig befinder sig i helvedes forgård og er ved at blive opslugt i det værste mareridt, vi har set i nyere tid?
Er du i tvivl, så kig på vedlagte billeder.
Er han og hans familie behagelighedsshoppende-shoppende bekvemmeligheds-migranter eller er de flygtninge, der fortjener vores hjælp, beskyttelse og medmenneskelige forståelse?
Tror vi, vores regering og vores myndigheder, at de syriske flygtninge har forladt deres hjemland, blot fordi de vil forbedre deres materielle levestandard og er fascineret af PH-lamper og Scandinavian Design?
Vores regering sørger for, at de syriske flygtninge i Libanon får at vide, at vi skærer ned i støtten med 50%. At vi ikke rigtigt kan lide dem. At de, hvis de alligevel kommer, ikke skal regne med at få deres familie med.
Du kan komme, hvis du absolut ikke kan skræmmes væk, men sig farvel til dine børn og din kone, lyder budskabet lidt frækt omskrevet.
I et ubevogtet øjeblik kan jeg forledes til at tro, at det er os, der er blevet bekvemmeligheds-humanister. Vi har valgt nogle ledere til at repræsentere os, som på vore vegne kun optræder med den medmenneskelige medfølelse og etik, som man burde forvente, når der absolut ikke er risiko for, at den vil blive sat på prøve.
Banker ulykkelige, forfulgte mennesker endelig på vores gadedør, så slukker vi lyset og kryber om bag sofaen, for at få det til at se ud som om, vi ikke er hjemme, for Gud forbyde, at vi skulle dele vores velstand med andre.
Vores udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten har i en del år været samlet under overskriften ”Det arabiske initiativ”. Den har blandt andet skullet lære araberne noget om frihed, demokrati, menneskerettigheder, ordentlig regeringsførelse… kort og godt: Vise dem hvordan et ordentligt og anstændigt samfund som vores fungerer og optræder.
Tænk at araberne kunne være så dumme at tro, at vi alvorligt mente noget som helst af det, vi i årevis har forsøgt at pådutte dem, om hvordan et anstændigt samfund fungerer og behandler sine medmennesker.
Den minister vi har, som er sat til på vores allesammens vegne at varetage integrationen, forsøger at skræmme så mange som muligt væk, så der bliver så lidt integration at varetage, som det overhovedet kan lade sig gøre.
Tror vi mon, at der er syrere, der lever en stille, rolig og behagelig tilværelse i Aleppo? At ægtemanden under morgenkaffen ude på terrassen, mens han læser avisen, pludselig siger til konen, at hun skal pakke, fordi de sociale støtteordninger og niveauet af overførselsindkomster i Syrien efterhånden er for utidssvarende? Derfor vil de nu sætte kursen mod Danmark?
Kunne det mon være, at han er flygtet med sine børn og sin hustru fordi hans hjem pludselig befinder sig i helvedes forgård og er ved at blive opslugt i det værste mareridt, vi har set i nyere tid?
Er du i tvivl, så kig på vedlagte billeder.
Er han og hans familie behagelighedsshoppende-shoppende bekvemmeligheds-migranter eller er de flygtninge, der fortjener vores hjælp, beskyttelse og medmenneskelige forståelse?
Tror vi, vores regering og vores myndigheder, at de syriske flygtninge har forladt deres hjemland, blot fordi de vil forbedre deres materielle levestandard og er fascineret af PH-lamper og Scandinavian Design?
Vores regering sørger for, at de syriske flygtninge i Libanon får at vide, at vi skærer ned i støtten med 50%. At vi ikke rigtigt kan lide dem. At de, hvis de alligevel kommer, ikke skal regne med at få deres familie med.
Du kan komme, hvis du absolut ikke kan skræmmes væk, men sig farvel til dine børn og din kone, lyder budskabet lidt frækt omskrevet.
I et ubevogtet øjeblik kan jeg forledes til at tro, at det er os, der er blevet bekvemmeligheds-humanister. Vi har valgt nogle ledere til at repræsentere os, som på vore vegne kun optræder med den medmenneskelige medfølelse og etik, som man burde forvente, når der absolut ikke er risiko for, at den vil blive sat på prøve.
Banker ulykkelige, forfulgte mennesker endelig på vores gadedør, så slukker vi lyset og kryber om bag sofaen, for at få det til at se ud som om, vi ikke er hjemme, for Gud forbyde, at vi skulle dele vores velstand med andre.
Vores udenrigspolitik i forhold til Mellemøsten har i en del år været samlet under overskriften ”Det arabiske initiativ”. Den har blandt andet skullet lære araberne noget om frihed, demokrati, menneskerettigheder, ordentlig regeringsførelse… kort og godt: Vise dem hvordan et ordentligt og anstændigt samfund som vores fungerer og optræder.
Tænk at araberne kunne være så dumme at tro, at vi alvorligt mente noget som helst af det, vi i årevis har forsøgt at pådutte dem, om hvordan et anstændigt samfund fungerer og behandler sine medmennesker.
Tilføj kommentar
