Ufortalte beretninger 64:

Hvor står Egyptens militær?

Da generalerne meddeler, at militæret ikke vil bruge vold imod civilbefolkningen, vil jublen ingen ende tage. Demonstranterne omfavner og kysser soldaterne. Mange af de unge på Tahrirpladsen tror, at soldaterne har meldt sig under revolutionens faner.
 
Kampvognene, som i starten blev betragtet med frygt, er nu allierede. Civile kravler rundt på dem. Søger skjul fra solen i deres skygge, og tager en middagslur på kampvognenes larvefødder. Et billede på ren, revolutionær idyl. Taget lige ud af et sovjetisk propagandaskrift: Arbejdere, studenter og soldater, skulder ved skulder for revolutionen!
 
Men i Egypten er de væbnede styrker kapitalister. Faktisk landets største. De sidder på 40% af økonomien. Producerer vaskemaskiner og driver supermarkedskæder. Produktionen varetages af underbetalte værnepligtige soldater, og militæret svarer ikke skat af deres kæmpeindtægter. 
 
Ingen ved, hvor stor militærets økonomiske indflydelse er. Det skal nemlig ikke oplyse det til hverken myndigheder eller parlament.
 
Præsidenten stod ikke til at redde, selvom generalerne indledningsvist forsøgte. 
 
Så det var måske i virkeligheden det kæmpeapparat, som militæret udgør, kampvognene blev sendt ud i gaderne for at beskytte. Så militæret kunne begrænse skaderne på den økonomiske magt og politiske indflydelse, de væbnede styrker anser som sin ret.
 
 
* * *
 
Forgående afsnit -- Næste afsnit
 

 
 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.


 
Tilføj kommentar