Ufortalte beretninger 42:

Freden står alene

De tider er forbi, hvor den store, brede, folkelige israelske fredsbevægelse – Fred Nu – kunne samle flere hundredtusind demonstranter med kravet om at den israelske regering skulle prioritere fred højere end landområder.
 
Da fredsforhandlingerne i den amerikanske præsidents landsted i Camp David slog fejl i sensommeren 2000, og førte direkte over i endnu en voldelig palæstinensisk opstand, trak det totalt tæppet væk under fødderne på den israelske fredsbevægelse. Befolkningen vendte dem ryggen. Enhver, der havde haft noget at skulle have sagt i fredsprocessen, blev betragtet som en naiv og farlig drømmer, og var automatisk diskvalificeret.
 
Fred Nu-bevægelsen eksisterer stadigvæk, men den er kun en skygge af sit gamle jeg. Et spøgelse fra en tid, hvor folk troede på, at fred faktisk er en mulighed. 
 
Mistilliden har overtrumfet håbet.
 
Når den israelske fredsbevægelse nu kalder til handling for at protestere imod de jødiske bosættelser i de besatte områder, møder kun en lille håndfuld standhaftige aktivister op. Så få at medierne end ikke gider dække det. De sætter ikke længere dagsordenen. Den får ekstremisterne i begge lejre ulykkeligvis lov til at sætte.
 
 
* * *
     
Forgående afsnit -- Næste afsnit 
 

 
 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.


 
Tilføj kommentar