Rytmen tager fat i mellemgulvet. Reggae på arabisk. Taget er ved at løfte sig. Fadøllet flyder i stride strømme. Stemningen syder. De unge fyre tager kæresterne på numsen. Pigerne hyler, klapper og hopper i takt til musikken.
Vi er til noget så unormalt som Oktoberfest i de palæstinensiske selvstyreområder, i landsbyen Taybeh ikke langt fra Ramallah. Taybeh er en kristen palæstinensisk landsby. Den allersidste helt igennem kristne landsby, der er tilbage i et område, der ellers en gang var rent kristent. Og netop fordi Taybeh er kristen, kan der ikke bare udskænkes øl i tøndevis, øllet brygges nemlig også her i landsbyen af brødrene Khoury, som driver Palæstinas eneste bryggeri. Det kommer der en let, meget frisk og enormt dejlig øl ud af. Samtidig er Adin og Daoud Khoury - og faktisk hele Khoury-klanen - fantastisk søde og venlige mennesker, som det også er dejligt at besøge, selv når der ikke er Oktoberfest.
Festen giver også landsbyens andre mindre erhverv mulighed for at markere sig og få solgt nogle af deres produkter. Først og fremmest honning, men også olivenolie, altervin og palæstinensisk håndarbejde, mest broderier og andet tekstilarbejde. Rundt om er der alle mulige boder. Shawarma, kebab, popcorn, arabisk kaffe (og af en eller anden grund har en gruppe japanere også stillet en bod op, hvor de sælger noget, jeg formoder er japansk mad, men
krydret med za'atar, som er et lokalt krydderi. Kombinationen er ikke anbefalelsesværdig), og naturligvis overalt fadølsankre med den kolde og lækre – og i den hedebølge vi lider under hernede – helt nødvendige Taybeh-øl.
En Oktoberfest med høj, rytmisk musik, piger og drenge, som danser sammen og tager på hinanden, og udskænkning af alkohol er selve antitesen af det Palæstina, der samtidig er under opbygning i Gaza-striben under den islamistiske Hamas-bevægelse.
Spørgsmålet er, hvor længe noget sådant får lov til og mulighed for at fortsætte.
De kristne palæstinensere føler sig under pres. Voldsomt pres.
”Det er mere alvorligt end du tror”, siger en ældre arabisk læge fra Nazareth, som sammen med en del af byens Rotary Club hvert år tager til Oktoberfest i Taybeh. Han holder belærende en pegefinger op, så jeg forstår betydningen af det, han siger. ”Lyrikken i sangene handler om at tage ansvar for sine egne handlinger, om åbenhed, tolerance og om at få fred. Det er ikke noget, vi hører meget til daglig i et arabiske samfund, der er domineret af muslimerne”, siger han.
Bandet Toot Art består af unge druzere fra
Golanhøjderne, for at det ikke skal være løgn. Hvem vidste, at der var et så rytmisk inciterende og talentfuldt band i Golanhøjderne? En fantastisk oplevelse. Intet mindre. Deres udstråling og livsglæde væltede udover scenekanten og smittede.
* * *
Forgående afsnit --
Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at
klikke her. Listen bliver løbende opdateret.