David's ørkenoase i kløften

EIN GEDI, ISRAEL (06.06.2015): Mens I oppe i Danmark sikkert snart har opmærksomheden rettet mod Folkemødet på klippeøen Bornholm, så har jeg også netop været ude i klipperne. Dog ikke på Bornholm, men ude i Judæaørkenen. Rettere i Ein Gedi som er en grøn, frugtbar kløft, der skærer sig ind i den golde Judæaørken fra Det døde Hav og vestpå. Her brugte jeg en del af weekenden sammen med min søn til at fotografere lidt ude i naturen.
 
To dale går fra Ein Gedi og ind i ørkenen: Nahal David og Nahal Arugot.
 
Nahal David strækker sig 11 kilometer ind i ørkenen. I den yderste del af kløften pibler vandet frem fra et stort antal kilder. Derfor er dalen en oase – eller snarere en urskovsoase midt i den golde ørken. Om sommeren som nu vælter omkring 120 kubikmeter vand i timen frem. Om vinteren 170 kubikmeter.
 
Vi havde planer om at nå begge dalsystemer, men varmen og de mange kilo fotoudstyr, vi slæbte med i vore rygsække, gjorde, at vi efter næsten en dag i Nahal David besluttede os for at udskyde Nahal Arugot til en anden god gang.

Denne gang så vi desværre ikke nogen ibex’er – stenbukke, hvilket vi som regel gør. Derfor får I et par billeder af dem fra et tidligere besøg. Til gengæld så vi ganske mange klippegrævlinger – conies eller hyrax’er som de også hedder. Små, sære gnaverlignende pelsdyr, som tilsyneladende slet ikke er gnavere, men hvis nærmeste slægtninge i naturen er noget så umage og ubegribeligt som… elefanterne?!? I hvert fald hvis jeg er informeret korrekt.
 
Disse små grævlinger og stenbukkene er nævnt i Salmernes Bog 104 vers 18.
 
Der er vist nok også et enkelt eller to par ørkenleoparder tilbage i denne del af Judæaørkenen, men det er flere år siden, nogen har rapporteret observationer af dem, så ingen ved, om de stadigvæk er her.

Nahal David er opkaldt efter kong David, som, inden han blev konge, mens han stadigvæk blot var en harpespillende fårehyrde, havde nedkaldt kong Saul’s vrede over sit hoved, og derfor søgte tilflugt i dalen. 
 
Da kong Saul hørte, at David var flygtet til Ein Gedi, tog han derned for at fange ham. I Første Samuels Bog kap. 24 kan man læse, at mens Saul og hans mænd hvilede sig yderst i en af klippehulerne i dalen, sneg David, som med sine mænd gemte sig længere inde i samme hule, sig ned, og skar hjørnet af Saul’s kappe af.
 
Næste dag, da kong Saul med sine mænd fortsatte eftersøgningen nede i dalen, kaldte David ham øverst oppe fra klipperne og viste han tøjstykket som bevis på, at han om natten kunne have dræbt ham, men ikke gjorde det.
 
Vi var mest på jagt efter smukke billeder af denne fascinerende ørkendal med sine mange kildevæld, vandfald, vegetation og dyreliv, klemt inde mellem klipperne, omgivet af en ellers gold, afbrændt ørken.
 
Det største af de mange vandfald i dalen kaldes Mapal Shulamit er på 25 meter.
 
Klatrer man op bag ved dette vandfald, hvad de færreste besøgende gør, så kan man finde sig sin egen private swimming pool, vandfaldsbruser eller hyggelige krog i oasen, hvor man kan sætte sin medbragte frokost til livs.
 
Gode råd – hvis nogle af Jer vil besøge Nahal David ved Ein Gedi: Tag ind så tidlig som muligt på dagen. Naturreservatet åbner kl. 08:00. Dæk hovedet til, drik masser af vand undervejs, hav gode travesko på eller sikre sandaler, som kan klare et par ture igennem vandet… og drik endnu mere vand. Hav Jeres ting med i en rygsæk, så I har hænderne fri, så I kan gribe fat i klipperne, hvis fødderne skrider. Tag også gerne et par afkølende brusebad undervejs i nogle af de mange vandfald. Varmen er værre, end man tror, og ofte bliver turister med solstik båret gispende ud af dalen af naturreservatets rangers.
 

* * *

Du kan læse flere rejseberetninger her.











FLERE BILLEDER FRA NAHAL DAVID-TUREN

---