Ufortalte beretninger 31:
Bare en løvhytte
Hvis Bibelen har ret – hvad den ikke nødvendigvis har – vandrede jøderne med Moses som guide i 40 år rundt i Sinaiørkenen for godt og vel 3.000 år siden. Ifølge traditionen boede de under vandringen i løvhytter.
Det ville have været væsentligt mere praktisk at bruge telte, som beduinerne gør det, men det viser sikkert kun, at de bibelske tekster er blevet til langt efter den tid, de foregiver at være skrevet i. Skribenterne vidste ikke rigtigt længere, hvordan man overlever ude i ørkenen.
Ikke desto mindre betyder denne beretning, at jøder hvert år fejrer Sukkot – Løvhyttefesten – til minde om vandringen i ørkenen.
Om Bibelen har ret eller ej er på sin vis lige meget. Realiteten er, at den den hver eneste dag skaber kontante kendsgerninger her i nutidens Mellemøsten. Ligesom Det nye Testamente og Koranen gør det. Og det er, fordi de hellige bøger i denne del af verden ikke bare hellige. De bliver betragtet som lovbøger, anvisninger på indretningen af idealsamfundet, leveopskrifter, påbud om hellig krig, pagter, aftaler om ejerskab til Det hellige Land og meget mere.
På vej tilbage til Jerusalem fra en opgave ude på Vestbredden opdager jeg en tom israelsk militærjeep i vejsiden. Højere oppe på skråningen kan jeg se soldaterne diskutere med en mindre gruppe unge bosættere. Jeg stopper og kravler op af skråningen efter dem for at se, hvad der sker.
Soldaterne vil have bosætterne til at fjerne en spinkel struktur, som de er ved at opføre. De unge påstår, at de er ved at lave en traditionel løvhytte – en ”sukka” – til Løvhyttefesten, som begynder senere på ugen. Soldaterne frygter, at det er begyndelsen på en ny såkaldt bosætter-udpost. De siger, at bosætterne kan opføre deres løvhytte inde i bosættelsen, der ligger en 3-4 kilometer borte.
De unge bosættere nægter.
”Vi kan opføre vores sukka, hvor vi vil”, er deres påstand. Det her er Israels Land, og hvis jøder ikke kan placere deres løvhytte, hvor de vil i Israels Land, hvordan kan man så kritisere andre lande i verden for at diskriminere jøder?
Jeg har en deadline, så jeg kravler ned igen, for at køre tilbage til Jerusalem. Der er andre vigtigere begivenheder, jeg skal dække.
Det her ser ikke ud af meget.
Det er jo bare en løvhytte eller et skur.
* * *
Forgående afsnit -- Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
Det ville have været væsentligt mere praktisk at bruge telte, som beduinerne gør det, men det viser sikkert kun, at de bibelske tekster er blevet til langt efter den tid, de foregiver at være skrevet i. Skribenterne vidste ikke rigtigt længere, hvordan man overlever ude i ørkenen.
Ikke desto mindre betyder denne beretning, at jøder hvert år fejrer Sukkot – Løvhyttefesten – til minde om vandringen i ørkenen.
Om Bibelen har ret eller ej er på sin vis lige meget. Realiteten er, at den den hver eneste dag skaber kontante kendsgerninger her i nutidens Mellemøsten. Ligesom Det nye Testamente og Koranen gør det. Og det er, fordi de hellige bøger i denne del af verden ikke bare hellige. De bliver betragtet som lovbøger, anvisninger på indretningen af idealsamfundet, leveopskrifter, påbud om hellig krig, pagter, aftaler om ejerskab til Det hellige Land og meget mere.
På vej tilbage til Jerusalem fra en opgave ude på Vestbredden opdager jeg en tom israelsk militærjeep i vejsiden. Højere oppe på skråningen kan jeg se soldaterne diskutere med en mindre gruppe unge bosættere. Jeg stopper og kravler op af skråningen efter dem for at se, hvad der sker.
Soldaterne vil have bosætterne til at fjerne en spinkel struktur, som de er ved at opføre. De unge påstår, at de er ved at lave en traditionel løvhytte – en ”sukka” – til Løvhyttefesten, som begynder senere på ugen. Soldaterne frygter, at det er begyndelsen på en ny såkaldt bosætter-udpost. De siger, at bosætterne kan opføre deres løvhytte inde i bosættelsen, der ligger en 3-4 kilometer borte.
De unge bosættere nægter.
”Vi kan opføre vores sukka, hvor vi vil”, er deres påstand. Det her er Israels Land, og hvis jøder ikke kan placere deres løvhytte, hvor de vil i Israels Land, hvordan kan man så kritisere andre lande i verden for at diskriminere jøder?
Jeg har en deadline, så jeg kravler ned igen, for at køre tilbage til Jerusalem. Der er andre vigtigere begivenheder, jeg skal dække.
Det her ser ikke ud af meget.
Det er jo bare en løvhytte eller et skur.
* * *
Forgående afsnit -- Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
Tilføj kommentar
