Gud gad ikke Gaza

På den ene side ligger en palæstinensisk landsby. På den anden Middelhavet. Og som en sandwich midt imellem ligger bosættelsen Shirat Ha’Yam. Indtil i dag har bosættelsen været beskyttet af israelske soldater. Men det er slut nu. Den israelske regering har meddelt, at både bosætterne og militæret skal væk.
 
For Avinadav Vitkon og hans kone Rachel er det intet mindre end en katastrofe. Shirat Ha’Yam er deres hjem. 
 
”Folk her tror på Gud. De håber på en guddommelig indgriben. Ting kan ændre sig. Historien ændrer sig. Det er den måde vi grundlæggende ser tingene på,” svarer han, da jeg spørger, hvad der sker.
 
Udenfor mener de unge bosættere tilsyneladende, at Gud har brug for lidt hjælp, så de har sat ild på en stak bildæk, som blokerer indkørslen. Derefter kravler de op på tagene, for at gøre det sværere for soldaterne at få fat i dem, og deroppe fra råber de forbandelser og ukvemsord imod de jævnaldrende israelere i uniform, som regeringen har udkommanderet for at fjerne bosætterne fra området.
 
Avinadav Vitkon går over i hjørnet, trækker bedesjalet op over hovedet, vugger frem og tilbage, og trygler Gud om hjælp, mens Rachel forbereder børnene på, at deres hus om lidt vil blive stormet:
 
”Kan I huske hvordan jeg på Jeres sengekant fortalte Jer om, at soldaterne og politifolkene kommer og kræver at far og mor skal væk, og vi skal finde et nyt hjem? Kan I huske det”, spørger Rachel børnene Sharon og Mevaser. 
 
De nikker forskræmt.
 
”Far og mor vil ikke gå frivilligt. Og det kan godt være at far og mor græder”, siger hun, hvilket straks får børnene til at bryde ud i gråd.
 
De unge israelske soldater udenfor bliver overfor børnene beskrevet i et sprog som normalt er reserveret til zarens kosakker og andre anti-semitter, der angreb de jødiske ghettoer og massakrerede indbyggerne.
 
At soldaterne udenfor i årevis med livet som indsats har beskyttet bosætterne, bliver ikke nævnt.
 
En ny generation af bosætterbørn får sat en skræk i livet. Frygten bliver brugt til at hugge deres identitet ud i sten: Dem og os! Et skel er skabt imellem bostætterne og Israels legitime myndigheder.

Gud kommer ikke Vitkon-familien eller de andre bosættere til hjælp. Husene bliver tømt. Den israelske hær rømmer sine baser og overdrager Gaza-striben til palæstinenserne.
 
Israel trækker sig helt tilbage til den gamle ’67-grænse, som palæstinenserne har krævet. Men det betyder ikke, at palæstinenserne begynder at opbygge et bedre samfund. Hamas-gruppen overtager magten og bruger i stedet området til at affyre raketter imod Israel. Israel lukker grænsen. Fattigdommen vokser.
 
Ingen synes interesseret i at give freden en chance i den her del af verden.
 
* * *
     
< Forgående afsnit -- Næste afsnit >

 

---

 
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.