Ufortalte beretninger 15:
Sammen hver for sig
Musikken giver genlyd i den ellers aftentyste Gamle Bydel i Jerusalem. Det er østeuropæisk-klingende klezmer-toner, der gjalder ud i gyderne sammen med lyden af latter, lykke, glæde og dans.
Der er bryllup.
En lykkelig dag i en families liv. En ny begyndelse. Et løfte om at være sammen. En begyndelse som i sig selv er et udtryk for håb om fremtiden.
Men brylluppet her er også et billede på situationen, som den sørgeligt nok er. Ikke som den burde være.
Brylluppet finder sted i Den gamle Bydel, hvor der er et kristent, et armensk, et muslimsk og et jødisk kvarter. Alle bor lige op og ned af hinanden.
Brylluppet her foregår i det jødiske kvarter, og naboerne fra de andre nabolager ikke inviteret. Det ville de heller ikke være, hvis det havde været et muslimsk, et armensk eller et kristent bryllup.
Men det er ikke bare et jødisk bryllup. Det er et ultra-ortodokst jødisk bryllup, og det betyder at her kun er andre ultra-ortodokse. Derfor er det også kun mænd, der danser. Kvinderne og pigerne må se til fra sidelinjen.
Blandet dans er alt for erotisk æggende (...for mændene). Bandet der spiller og sangeren er også alle mænd. For en kvindes røst kunne friste mændene over evne, vække forkerte drifter og give dem urene tanker.
Dette er ikke en anklage imod de ultra-ortodokse jøder. Tingene ville ikke være meget anderledes i de andre af Jerusalems sektorer, og det viser lidt om byens og områdets problemer.
Alle mener, at de hver især har patent på sandheden. Den eneste sandhed. Dermed er det, de andre dyrker, en usandhed, så dem har man ikke noget at gøre med.
Selvom mange heldigvis kæmper imod denne ulykkelige opdeling, så trives den fortrinligt i Jerusalem.
Det gør den, når det handler om religionerne: Jøderne, de kristne og muslimerne.
Det er også tilfældet imellem nationerne: Israelerne og palæstinenserne.
Ofte endda indenfor de enkelte grupper. I det her tilfælde iblandt jøderne – mellem ultra-ortodokse, moderne ortodokse, konservative, reforme, progressive og sekulære.
Man blander sig ikke.
Så samtidig med at et bryllup er et smukt udtryk for en mand og en kvinde går sammen for at skabe nyt liv, hvori der ligger et af de smukkeste udtryk for troen på en bedre fremtid, så er netop det, her i denne fanatiske by, i sig selv udtryk for det modsatte.
Her bor man godt nok sammen i én og samme by, men man holder sig adskilt. Gud forbyde at man blander sig.
Man bor sammen i Jerusalem, men man gør det hver for sig.
På den måde er Jerusalem i sig selv det problem, som denne by i særdeleshed burde have været løsningen på.
* * *
Forgående afsnit -- Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
Der er bryllup.
En lykkelig dag i en families liv. En ny begyndelse. Et løfte om at være sammen. En begyndelse som i sig selv er et udtryk for håb om fremtiden.
Men brylluppet her er også et billede på situationen, som den sørgeligt nok er. Ikke som den burde være.
Brylluppet finder sted i Den gamle Bydel, hvor der er et kristent, et armensk, et muslimsk og et jødisk kvarter. Alle bor lige op og ned af hinanden.
Brylluppet her foregår i det jødiske kvarter, og naboerne fra de andre nabolager ikke inviteret. Det ville de heller ikke være, hvis det havde været et muslimsk, et armensk eller et kristent bryllup.
Men det er ikke bare et jødisk bryllup. Det er et ultra-ortodokst jødisk bryllup, og det betyder at her kun er andre ultra-ortodokse. Derfor er det også kun mænd, der danser. Kvinderne og pigerne må se til fra sidelinjen.
Blandet dans er alt for erotisk æggende (...for mændene). Bandet der spiller og sangeren er også alle mænd. For en kvindes røst kunne friste mændene over evne, vække forkerte drifter og give dem urene tanker.
Dette er ikke en anklage imod de ultra-ortodokse jøder. Tingene ville ikke være meget anderledes i de andre af Jerusalems sektorer, og det viser lidt om byens og områdets problemer.
Alle mener, at de hver især har patent på sandheden. Den eneste sandhed. Dermed er det, de andre dyrker, en usandhed, så dem har man ikke noget at gøre med.
Selvom mange heldigvis kæmper imod denne ulykkelige opdeling, så trives den fortrinligt i Jerusalem.
Det gør den, når det handler om religionerne: Jøderne, de kristne og muslimerne.
Det er også tilfældet imellem nationerne: Israelerne og palæstinenserne.
Ofte endda indenfor de enkelte grupper. I det her tilfælde iblandt jøderne – mellem ultra-ortodokse, moderne ortodokse, konservative, reforme, progressive og sekulære.
Man blander sig ikke.
Så samtidig med at et bryllup er et smukt udtryk for en mand og en kvinde går sammen for at skabe nyt liv, hvori der ligger et af de smukkeste udtryk for troen på en bedre fremtid, så er netop det, her i denne fanatiske by, i sig selv udtryk for det modsatte.
Her bor man godt nok sammen i én og samme by, men man holder sig adskilt. Gud forbyde at man blander sig.
Man bor sammen i Jerusalem, men man gør det hver for sig.
På den måde er Jerusalem i sig selv det problem, som denne by i særdeleshed burde have været løsningen på.
* * *
Forgående afsnit -- Næste afsnit
”Ufortalt…” som e-bog
Hvis du vil se en oversigt over alle de afsnit af ”Untold Stories: Billeder og beretninger om Mellemøsten”, som indtil videre er blevet offentliggjort her på hjemmesiden, så kan du finde den ved at klikke her. Listen bliver løbende opdateret.
Tilføj kommentar
