Anti-arabiske unge israelere:

Trussel imod deres eget lands demokrati

TRANEKÆR (22.12.2014): ”Skam Jer! Skam Jer! I er værre end selv araberne! I ødelægger det jødiske folk indefra”, råber en ung pige nærmest hysterisk, mens hun peger på de få hundrede demonstranter, der står på Jerusalems centrale Zion Square.
 
Demonstranternes plakater fordømmer brandattentatet imod byens Bi-Lingual School – en to-sproget skole der underviser på både arabisk og hebraisk. Eleverne er både muslimer, kristne og jøder. Et af Jerusalems få eksempler på fredelig sameksistens i en tid der er rigere på ting der skiller end det, der bygger bro.
 
”I er forrædere! I stikker Jeres eget folk i ryggen”, skælder en anden stor dreng vredt.
 
Interessant nok er det mest teenagere og helt unge, der råber og skriger imod demonstrationen, mens dem der protesterer imod fremmedhad, intolerance og ekstremisme er både børn, unge og ældre. Arabere og jøder sammen.
 
 

 
”Hvis man skal være rigtig jøde i disse menneskers opfattelse, skal man være det imod alle andre”, siger Avi, som selv har en søn, der går på den to-sprogede skole.
 
”Man kan åbenbart ikke bare være jøde, på grund af jødedommens egen indre skønhed. Man skal være jøde, for at kunne hade andre – i særdeleshed muslimerne. Og man skal også være imod de jøder, der ikke deler fremmedhadet. Israeler imod palæstinenserne. Man skal være israelsk og jødisk – imod alt andet.”
 
”Så kan man jo også være sikker på, at andre virkelig ender med at hade en”, supplerer Avi’s kone Shlomit, som også er med i demonstrationen. ”På den måde bliver paranoiaen – om at hele verden hader jøder – til en selvopfyldende dommedagsprofeti.”
 
Hun ryster sørgmodig på hovedet. Ikke blot på grund af brandangrebet på hendes søns skole, men endnu mere på grund af den fremmedhadske ekstremisme, hun ser, vokse frem i dele af sit eget folk.
 
Israelsk politi har allerede arresteret en del af de unge, der stod bag brandangrebet på Jerusalem Bi-Lingual School, og i går blev endnu en gruppe pågrebet. De tilhører alle en gruppe, der går under navnet Lehava.
 
På billederne i de israelske aviser sidder tre af de først arresterede unge mænd i retslokalet smilende, stolte og sejrssikkert i det israelske fængselsvæsens brune fangedragter og hvide kalotter på hovedet, som om de er religiøse jøder. 
 
To af dem kommer fra bosættelser i de besatte områder. Den tredje fra Jerusalem. Ifølge israelsk presse har de stolt bekræftet, at det var dem, der satte ild til skolen.
 
Hvorfor?
 
”Fordi jøder og arabere på denne skole bliver undervist sammen. Målet var i al offentlighed at sætte en stopper for den skals sameksistens og assimilation”, citeres de unge for at have sagt.
 
Dem der råber og skriger af sameksistens-demonstrationen i Jerusalem denne aften i Jerusalem er også klædt som religiøse jøder. Eller rettere som den gruppe religiøse jøder, man hernede kalder moderne ortodokse. De er klædt i moderne tøj, men mænd og drenge går med hæklet kalot på hovedet, piger i lange, tækkelige kjoler og gifte kvinder med håret tildækket. 
 
Mange kalder dem national-religiøse, fordi de blander en særlig etnocentrisk opfattelse af religionen sammen med en hårdtslående nationalisme.
 
 

 
Den højre-nationalistiske anti-arabiske Lehava-gruppes midaldrende leder, Benzi Gopstein, blev også i sidste uge varetægtsfængslet i tre dage mistænkt for at opfordre til racistisk vold.
 
Gopsteins forsvarsadvokat Itamar Ben-Gvir – også selv en velkendt anti-arabisk højre-nationalist og tidligere prominent medlem af den nu forbudte gruppe Kach under ledelse af den racistiske rabbiner Meir Kahane – sagde efter retsmødet, at hans klient snart vil blive frigivet, fordi myndighederne efter hans mening kun er i besiddelse af forældet bevismateriale og rene indicier imod hans klient.
 
Et af eksemplerne han henviser til er et brev fra Gopstein til premierminister Benyamin Netanyahu, hvori Lehava-lederen advarer premierministeren om at dennes søn har en norsk ikke-jødisk kæreste.
 
”Politiet angriber en helt igennem legal Lehava-organisation, blot fordi den åbent bekæmper assimilation”, siger den vrede forsvarsadvokat. 
 
”Det er skamfuldt”, siger Itamar Ben-Gvir og påstår, at politiet opererer under pres fra venstreorienterede politikere.
 
Den israelske venstrefløj er i opposition, så dens politikere kan næppe presse politiet til noget som helst, men hvis Ben-Gvir henviser til regeringen, så er den centrum-højreorienteret. Så hvis Itamar Ben-Gvir kalder dens politikere for venstreorienterede, siger det noget om, hvor han selv befinder sig på skalaen.
 
Ordet ”Lehava” betyder egentlig ”flamme” på hebraisk, men ordet opstår også af forbogstaverne i gruppens formål ”at forhindre assimilation i det hellige Land”.
 
Et formål der blandt omsættes til at smide brandbomber ind i en skole, hvor jødiske og arabiske børn leger og lære sammen.
 
”Nogen ville hellere brænde min søns skole af, en acceptere at jøder og arabere lever fredeligt sammen”, skrev Ilene Prusher vredt i den israelske avis Haaretz efter Lehava’s angreb på Max Rayne Hand-in-Hand School, som er den to-sprogede skoles korrekte navn.
 
Hvor usmagelige Lehava’s handlinger end er, så synes gruppen – på overfladen i hvert fald – ret ligegyldig i den store mellemøstlige sammenhæng.
 
Den består mest af et ynkeligt sammenrend af unge, brutale, halvkriminelle fodboldbøller – mange af dem fra de yderligtgående elementer omkring fodboldklubben Beitar Jerusalem’s fans – og andre små-racister. Ikke særlig kløgtige, overreligiøse, ultra-nationalistiske, nemt påvirkelige yngre mennesker, der søger efter en karismatisk leder med et ukompliceret, nemt forståeligt budskab.
 
 

 
Noget i retning af: ”I er noget særligt! I er udvalgte! Fremmede er farlige! De er mindre værd! Beskyt Jer selv – bekæmp de andre!”
 
Det er noget, alle kan forstå uanset begavelse.
 
I lang tid har gruppens speciale været at forfølge og forsøg på at skræmme unge jødiske piger, som de mistænker for at have arabiske kærester. Gruppen har også flere gange angrebet og ødelagt bryllupper, hvor jøder har giftet sig med arabiske muslimer eller kristne.
 
Med mindre anklagemyndigheden kan præsentere krystalklare beviser på at Benzi Gopstein og andre ledere af Lehava direkte beordrede afbrændingen af Den To-sprogede Skole i Jerusalem, så bliver det svært at straffe dem. De øvrige angreb falder – uanset hvor ulækre de end måtte være – ind i grænseområdet mellem bøllestreger og omfanget af ytringsfriheden. 
 
Gopstein er kendt anti-arabisk aktivist. Han har været arresteret et utal af gange, og er under konstant overvågning af den israelske sikkerhedstjeneste. Men han er snu og ved præcist, hvor langt han kan gå, hvad han kan sige, hvor grænsen går, og hvad han skal overlade til andre længere nede på rangstigen.
 
Der hvor de småkriminelle bøller i Lehava er virkelig problematiske er, at de er udtryk for et meget dybere og et langt mere grundlæggende onde i den religiøse højre-nationalistiske lejr i det israelske samfund. Lehava er bare det synlige og mest talentløse udtryk for nogle tendenser, som længe har været under udvikling og som i større eller mindre grad har inficeret langt større dele af det israelske samfund, end det er sundt for et demokratisk samfund.
 
Her jubles der, når premierminister Netanyahu taler om at Israel skal have en lov, der erklærer landet som ”en jødisk stat”. Denne fløj vil have en jødisk nation. Ikke en demokratisk. Slet ikke, hvis demokrati betyder, at Israels arabiske borgere skal have lige rettigheder. Bedst hvis Israel kan være jødisk – helt uden arabere. Hvilket dog ikke skal opnås, ved at palæstinenserne får deres egen stat. De besatte områder skal annekteres, og palæstinenserne kan lave sig en stat i Jordan.
 
Det passer også ind i disse menneskers verdensbillede, når omverdenen i større og større udstrækning viser sin støtte til palæstinenserne imod Israel. Anerkender en palæstinensisk stat. Boykotter Israel. Kræver israelske rømninger af de besatte områder og så videre. Heri bliver de nemlig bekræftet i, at resten af verden hader jøder, og at Israel skal forblive stærk og ubøjelig overfor en fjendtlig omverdenens pres.
 
Denne fløjs aktiviteter er i bedste fald en udfordring – i værste fald en direkte trussel – imod demokratiet.
 
Disse halv-racistiske højre-nationalister afslører konstant, at Israels demokrati har problemer. At der ikke er lighed for loven.
 
De unge højre-nationalister bliver, når de træder ved siden af, dømt efter israelsk lov. Og i den sammenhæng er Israel et åbent, frit, tolerant samfund, og hvis de overhovedet bliver straffet, slipper det oftest meget let. Men unge nationalistiske palæstinensere, der gør det samme - blot imod jøder – i de besatte områder, bliver dømt efter et sammensurium af israelske undtagelseslove, jordansk lovgivning og gammel britisk mandatlov, og derfor bliver de som oftest straffet, og straffet meget hårdere.
 
 

 
Når palæstinenserne på Vestbredden i november høster deres oliven, eller nu i december gør jorden klar til kulden og vinterregnen, så bliver de tit angrebet af unge jøder fra de nærliggende bosættelser.
 
De israelske soldater i området kan kun forsøge at blokere de fanatiske unge jøder i at nå frem til palæstinenserne, men der skal være fare for liv og lemmer, for at de kan gribe korporligt ind, for militæret må ikke bruges imod den israelske civilbefolkning. Forsvarer palæstinenserne sig derimod, så skal soldaterne stoppe dem – eventuelt arrestere dem.
 
På en video, der for nyligt blev lagt på nettet, kan man se én enkelt fanatisk bosætterpige, forsøger at angribe en palæstinensisk landmand, som er i gang med at pløje sin mark. 
 
En ung palæstinenser er der også, men tør af gode grunde ikke gribe ind, for han ved, at rører han ved den fanatiske pige, bliver han straks arresteret.
 
Én enkelt israelsk aktivist – Arik Akerman fra gruppen Rabbis for Human Rights – løber ene mand rundt og beskytter palæstinenseren, mens et halvt dusin israelske soldater dvask slasker rundt uden at gøre ret meget andet end det umulige job at forsøge at tale fornuft til et hjernevasket, fanatisk, hadsk ungt menneske.
 
I sig selv et ret ligegyldigt, sørgeligt hverdagsbillede af tingenes sørgelige tilstand på Vestbredden. Men i virkeligheden også et ulykkeligt billede på den fare, Lehava virkelig repræsenterer.
 
Palæstinenseren på traktoren er i virkeligheden en bi-person i tragedien. Det handler nemlig mindre om den israelsk-palæstinensiske konflikt. Selvom mange Lehava-aktivister givetvis er racister, så målet for deres had i mindre grad araberne eller palæstinenserne, der er truet af gruppens handlinger.
 
Det, der udfordres, er de menneskelige og anstændige værdier i det israelske samfund internt. Fremmedhadske, anti-arabiske og udemokratiske tendenser trives i visse religiøse, nationalistiske grupperinger, der dyrker et etnocentrisk selvbillede, som giver grimme mindelser om andre racistiske, fascistiske og højreradikale tendenser i Europas historie.
 
Lehava er blot toppen af et isbjerg, hvoraf det meste ofte ikke kan ses. Eller i hvert fald ikke ses af omverdenen. Men under overfladen trives en sub-kultur, som, hvis den ikke stoppes, kan blive en langt større trussel imod Israels fremtid, end den israelsk-palæstinensisk konflikt er det. En trussel som ganske vist er vokset ud af den israelsk-palæstinensiske konflikt – eller snarere af Israels årtier som undertrykkende besættelsesmagt – men en trussel, som er helt og holdent ”made in Israel”.
 
 
Link til video-klippet, der er omtalt i teksten.
 
Artikel herover er oprindeligt skrevet til TV2/Nyhedernes hjemmeside.
 
 





Anti-Arab group poses legal and political dilemma for Israel


 
 
Arrested Lehava leader Benzi Gopstein. He constantly get arrested. Everybody knows that he is behind the racist attacks, but it cannot be proved in court.

By Dan Williams
Reuters
December 28, 2
014
 
JERUSALEM: A far-right Israeli group that agitates against Arabs in the name of religion and national security is forcing the Jewish state into a legal and political balancing act as it tries to contain sectarian violence.
 
Among their activities, Lehava activists yelling "Death to the Arabs" picketed the wedding in August of a Muslim to a Jewish woman who converted to Islam. Now three members have been charged with an arson attack on a cross-faith school in Jerusalem last month.
 
Communal tension has been rising following last summer's Gaza war, in which more than 2,000 Palestinians died, and feuding over access to Jerusalem's holiest site. This has spilled over into Palestinian street attacks on Jews, including the killing of four rabbis and a Druze policeman at a synagogue.
 
Illustrating the risk of sectarian violence, a Palestinian youth was burned to death in July by Israeli assailants in alleged revenge for the killing of three Jewish teens by militants in the West Bank.
 
The authorities are under pressure to deal with anyone encouraging Jewish retaliation against Israeli Arabs and Palestinians. Efforts to tackle Lehava, however, may be complicated by guarantees of free speech and sympathy for the group among a minority of Israelis.
 
Lehava, whose name means "flame" but is also a Hebrew acronym for "Preventing Assimilation in the Holy Land", denies wrongdoing and says it is the target of a political witch-hunt.
 
Police rounded up 21 Lehava members, including its leader Benzion Gopshtein, after the attack on the school where Jewish and Arab children study together. The raids suggest a crackdown on Lehava, and maybe a ban, is in the works.
 
The three men charged with the arson attack have yet to enter a plea, while Gopshtein argues he is being targeted for what he says, not what he does.
 
 
Smiling Jewish racists, proud of their deeds.

 
"I'm being investigated for public comments I made about co-existence, even though I never advocated violence," he told Reuters after being released from police custody. Lehava's policy was to stay within the law, he said, but he declined to condemn the school attack.
 
Gopshtein, who put the number of Lehava members at 5,000, said the authorities "are bothered that we have such broad support, which is why they're carrying out arrests".
 
An Israeli official described the Lehava arrests as part of a drive to stamp out hate speech. Among those facing charges are eight Palestinians from East Jerusalem accused of encouraging attacks on Israelis over social media. But the official said securing convictions against Lehava activists on possible charges of inciting racist attacks would be harder.
 
"Their public statements have been less unequivocal," said the official, who spoke on condition of anonymity. "It is a complex matter, especially as we do not want to intrude on legal rights to freedom of expression."
 
Incitement to violence on racial or religious grounds carries a 5-year prison sentence in Israel, 20 percent of whose citizens are Arabs. When felonies are committed as a result of such incitement, hate-crime legislation empowers judges to double the standard penalties.
  
HARD CORE VIEWS
Lehava's core cause is discouraging romances between Jews and gentiles, saying it is campaigning to preserve Judaism.
 
While such relationships are rare in Israel, the group has disseminated names and pictures of Arabs suspected of courting Jewish women, and critics accuse it of using vigilantes to threaten the men with violence.
 
Lehava has also urged Israeli businesses not to employ Palestinians from the occupied West Bank and East Jerusalem, branding them as "tomorrow's terrorists".
 
Gopshtein was a disciple of the late Meir Kahane, a U.S.-born rabbi who advocated the expulsion of Arabs from Israel and the Palestinian territories. Gopshtein, 45, said he had previously had run-ins with the police for disorderly conduct while active with Kahane's movement Kach, which was banned from Israeli politics as racist in 1988.
 
Asked whether Lehava might similarly be outlawed, the Israeli official said: "That possibility will be examined."
 
Mainstream Israeli leaders have condemned the arson attack and other racist incidents. The arrests were led by a police taskforce set up last year to tackle violent far-right Jews.
 
Tamar Hermann, a sociologist and pollster with the Israel Democracy Institute (IDI), said state action against Lehava had  only followed repeated complaints by left-leaning petitions and media commentators.
 
Such pressure on police, Herman added, may be offset by the growing ranks of Israelis who sympathise with Lehava. An IDI poll to be published next month found 21 percent of Israeli Jews identify themselves as "religious nationalists", she said, while about three percent hold "hard-core" views against gentiles.
 
"The rise of extreme religiosity that we are seeing in the Middle East, and even in Europe and the United States, is happening in Israel, too, and I don't see it as merely a counter-reaction to Arab hostility," Hermann said.
 
Menachem Landow, a retired official of the Shin Bet security agency, argued against banning Lehava, saying its ideology "would simply morph and find a new legal home".
 
"The trouble-makers here are generally from a certain sector of Israeli society, dislocated young men from pious backgrounds, who simply hate Arabs as part of a race theory and are looking for a framework in which to act on that hatred," he said.
 
"They have to be tackled individually," Landow added, noting police had used these tactics against Israeli soccer fans whose anti-Arab taunts have at times escalated into race riots. 


 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: