Opbrud, gennembrud, sammenbrud?

Senator George Mitchell og premierminister Benyamin Netanyahu.
Senator George Mitchell og premierminister Benyamin Netanyahu.

JERUSALEM (16.09.2009): Heller ikke noget gennembrud denne gang.
    USA's særlige Mellemøstudsending George Mitchell forlader endnu en gang Israel og Det palæstinensiske Selvstyre uden nogen synlige fremskridt. Det manglende gennembrud begynder mere og mere at ligne et sammenbrud.
    Katastrofe!
    Og så måske ikke.
    Det er korrekt nok, at det totale, altomfattende byggestop i de jødiske bosættelser ikke er kommet. Og palæstinenserne ikke er vendt tilbage til forhandlingsbordet, og vil ikke gøre det, så længe byggeriet fortsætter, siger de.
Israel vil gå med til et midlertidigt byggestop på et halvt til et helt år. Er der ikke sket fremskridt på fredsfronten til den tid, vil byggeriet blive genoptaget.    Men når man taler med diplomater i det israelske udenrigsministerium, og de støtter over en kam en genoptagelse af fredsforhandlingerne langt mere end deres egen minister, (som i parentes bemærket ikke er særlig populær iblandt karrierediplomaterne), så er de slet ikke så nedslåede endda. Flere forskellige gamle venner, jeg har i det israelske udenrigsministerium, siger uafhængigt af hinanden, at en aftale med USA om bosættelserne stort set er klar. Det er blot en række detaljer, der mangler.

For det første er det maksimale, Israel vil gå med til et midlertidigt byggestop på et halvt til et helt år. Er der ikke sket fremskridt på fredsfronten til den tid, vil byggeriet blive genoptaget. Desuden vil Israel have lov til at færdiggøre byggerier, som allerede er påbegyndt. Og det er en del. Men med den lille krølle kan premierminister Benyamin Netanyahu sikre sin flanke overfor sin egen nationalistiske højrefløj i regeringskoalitionen.
    Ydermere vil Israel kun gå med til at byggestoppet skal gælde for selve Vestbredden og ikke i de nye jødiske forstæder, som er bygget omkring Jerusalem på landområder, som også blev besat i 1967, men som i forbindelse med fredsforhandlingerne altid er blevet behandlet separat fra resten af de besatte områder.
    I realiteten blev det fra en af mine kilder antydet, at Israel ”under bordet” ville give USA en forsikring om, at byggeriet i de israelske forstæder omkring Øst-Jerusalem vil blive yderst begrænset om noget overhovedet. Om det kan være korrekt, er jeg ude af stand til at vurdere.

 
 
Israel vil formentlig gå med til et midlertidigt byggestop på Vestbredden.
For det andet, siger mine kilder, vil Israel ikke gå med til dette midlertidige byggestop uden at få noget til gengæld.
    Og hvad kan det så være?
    På den ene side kan det være USA's accept af Israels lidt ”kreative” fortolkning af, hvad et byggestop er, og undtagelsen af Øst-Jerusalem. Og på den anden side kan det også være amerikanske forsikringer og garantier i forhold til ”den iranske trussel”. Det kan også være et krav om en samtidig opblødning af forholdet til den arabiske verden eller visse arabiske lande. For eksempel at visse moderate arabiske lande genåbner deres handels- og interessekontorer i Tel Aviv.

Interessant er det også, at George Mitchell, som ellers skulle være rejst tilbage til USA i dag, i stedet tager til Jordan, Libanon og Qatar, for derefter at vende tilbage til Israel igen på fredag. Det kunne tyde på, at han har forventninger om, at noget kan opnås, og derfor er villig til at give det en chance mere.
    End ikke fra den Vestbreds-palæstinensiske ledelse i Ramallah er det denne gang udelukkende klagesang, man hører.
    Tværtimod siger en ”højtstående palæstinensisk kilde” (som formentlig er Saeb Erekat) efter præsident Mahmoud Abbas’ møde med George Mitchell til den israelske avis Yediot Ahronot, at palæstinenserne vil have deres egen stat i løbet af de næste to år. Så det kunne altså tyde på, at amerikanerne også er kommet med nogle forsikringer i den retning til palæstinenserne, for at få dem til at ”sluge den kamel” det er, at byggestoppet i bosættelserne skal fortolkes lidt kreativt.

Palæstinenserne har allerede set, at denne amerikanske præsident er villig til at være meget mere bestemt overfor Israel, end noget man længe har set. Så derfor vil præsident Abbas og hans relativt svage Fatah-baserede regering på Vestbredden helst ikke lægge sig mere ud med amerikanerne end højest nødvendig.
Skal der for alvor ske fremskridt på den palæstinensiske side, må Gaza-striben og Vestbredden samles under én ledelse, og der må gennemføres valg både til parlamentet og til præsidentposten. For at det kan ske, skal der dannes en midlertidig samlingsregering mellem Fatah og Hamas.    Selvom det uden tvivl har været en fornøjelse for Mahmoud Abbas og premierminister Salam al-Fayyad at opleve, at USA og EU lagde et stadigt voksende pres på Israels højre-nationalistiske Netanyahu-regering med hensyn til byggestoppet i bosættelserne, så ved præsident Abbas også, at han ikke har oceaner af tid. Han skal snart have forhandlinger i gang med israelerne, og han skal også helst snart kunne vise nogle resultater af dette diplomati. Ellers begynder den væbnede kamp igen at tage sig alt for fristende ud for mange frustrerede, utålmodige unge palæstinensere.
    For godt nok går det økonomisk set fremad for palæstinenserne på Vestbredden, og deres situation er mere stabil, end den længe har været, først og fremmest på grund af massiv international støtte, samtidig med at det går støt og roligt tilbage for rivalerne i Hamas i Gaza-striben. Men der er en anden afgørende nedtælling i gang: Hamas’ mulige frigivelse af den tilfangetagne israelske soldat Gilad Shalit, som har siddet som gidsel i Gaza-striben i tre år.

Kommer der snart en aftale i stand om Shalit’s frigivelse, og det er der meget, der kunne tyde på, så får Hamas i den "handel" formentlig frigivet i hundredvis af palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Nogle taler om 1.000-1.400 i alt. Sker det, vil det være en kæmpemæssig sejr for Hamas internt på den palæstinensiske scene, og det vil være en alvorlig udfordring af ærkefjenderne i Fatah på Vestbredden.
    Skal der for alvor ske fremskridt på den palæstinensiske side, må Gaza-striben og Vestbredden samles under én ledelse, og der må gennemføres valg både til parlamentet og til præsidentposten. For at det kan ske, skal der dannes en midlertidig samlingsregering mellem Fatah og Hamas. Det skal formentlig også nok ske på et eller andet tidspunkt. Hvornår det sker – i forhold til alle disse andre ting, der er i spil i øjeblikket – vil være altafgørende for den magtbalance de to rivaliserende palæstinensiske bevægelser går ind i forhandlingerne om samlingsregeringen med. Og det vil også være ret så betydningsfuldt for, hvad udfaldet af et eventuelt fremtidigt palæstinensisk valg vil blive.

Derfor er præsident Mahmoud Abbas' problem ikke kun Israel, byggestop, bosættelser og fredsforhandlinger. Det er også den "varme ånde i nakken" fra rivalerne i Hamas og andre endnu mere yderligtgående palæstinensiske grupper.
    Så alt i alt: Selvom det nok på overfladen ikke ser ud til, at der sker så forfærdelig meget i Israel-Palæstinakonflikten for tiden. Så er der andet, der tyder på, at der i virkeligheden er hektiske aktiviteter bag kulisserne.

 

 
Tilføj kommentar