Med falsk skæg og blå briller

JERUSALEM (17.02.2010): "Jeg gik i seng med lungebetændelse, og nu, hvor jeg endelig er kommet på højkant igen, er jeg eftersøgt i hele verden for et snigmord i Dubai", siger en ulykkelig og ikke så lidt overrasket Melvyn Mildiner, som bor i Beit Shemesh i Israel, men hverken går med skæg eller blå briller, eller er hemmelig agent. Men han kommer oprindelig fra Storbritannien, og deler tilsyneladende både navn, identitet og pas med en af de James Bond-typer, der i Dubai var med til at likvidere en fremtrædende Hamas-mand.

Paul John Keeley er en anden britisk immigrant i Israel, der også pludselig er kommet i mediernes og INTERPOL's søgelys som en mulig superspion.

"Jeg er totalt i chok. Jeg kan slet ikke fatte, at noget sådant kan lade sig gøre", siger Paul John Keeley, som nu bor i Kibbutz Nachsholim ved kysten syd for Haifa, hvor hans job som kibbutzens alt-mulig-mand ikke omfatter snigmord.

"Jeg er naturligvis nervøs på min families vegne. Nu hvor vores navn er udbasuneret på den måde, er jeg bange for, at nogen kunne finde på at ville gøre dem ondt", siger han og understreger, at hans britiske pas har været hos ham hele tiden. Det er hverken forsvundet, tabt, stjålet eller udlånt til den israelske efterretningstjeneste.

"Hvem henvender man sig til, når ens identitet er blevet stjålet på den måde", spørger han.

Mildiner og Keeley er bare to af indtil videre fem israelere af europæisk herkomst, som pludselig i alle verdens aviser ser deres navne og identiteter sat i forbindelse med mordet i Dubai på Mahmoud al-Mabhouh, en af Hamas-gruppens ledende våbenindkøbere med nære forbindelser til Iran.

Hvem henvender man sig til, når ens identitet er blevet stjålet på den mådeSikkerhedstjenesten i De forenede Arabiske Emirater har offentliggjort pasfotos og navne på 11 personer - blandt andet Melvyn Mildiner og Paul John Keeley - som de siger, stod bag snigmordet på al-Mabhouh på Al-Bustan Rotana Hotel i Dubai i sidste måned. Emiraterne har udstedt en international anholdelsesbegæring på de 11. Seks rejste på britiske pas. Tre på irske, en på et tysk og den sidste på et fransk pas. Men både Storbritannien og Irland siger, at de pas, der er blevet brugt, må være forfalskede.

De fleste spekulationer i de internationale medier går i retning af, at det er den navnkundige israelske efterretningstjeneste Mossad, der står bag. Som sædvanligt i den slags sager vil den israelske regering hverken be- eller afkræfte noget som helst. Det er med efterretningstjenesterne, som det er med Israels atomvåben, regeringen vil gerne sikre sig, at Israels fjender ved, at de er der, men man vil ikke have besværet med at skulle stå til ansvar for dem.

Israels udenrigsminister Avigdor Lieberman, som ikke er berømt for at tænke særligt meget inden han taler, hvilket det han siger, ofte bærer præg af, har dog brudt med den tradition, og slår højlydt fast, at der ikke er nogen beviser for, at Israel har noget med mordet i Dubai at gøre. Så blev man så meget klogere.

Derfor er alle avisartikler om sagen - selv her i Israel - altid ledsaget af en bemærkning om "...ifølge den internationale presse" eller "...vestlige efterretningskilder siger".

For en gangs skyld lykkedes det mig denne gang, at finde en tidligere Mossad-agent, som var villig til at tale denne gang. Interviewet kan ses på TV2/NEWS i aften. En ultra-lille bid indgik også i et indslag på TV2/Nyhederne.

"Selvom hele verden taler om at bekæmpe terrorisme, så er realiteterne i dagens verden anno 2010, at Israel det eneste land, der aktivt gør noget ved det på grund af de særlige omstændigheder, vi lever under", siger Gad Shimron, som nu er pensioneret, men i 10 år var agent i Mossad's operationelle afdeling.

"Men hvis du i store træk ser på, hvordan operationen udfoldede sig i Dubai, så må svaret være: Ja. Operationen er kendetegnet ved en række træk, der minder meget om Mossad's modus operandi."

Mossad har - i hvert fald i forhold til sin ringe størrelse - formået at skabe sig et renommé af at være en af verdens mest effektive, men også, når det kommer til Israels fjender, en af verdens mest skånselsløse spiontjenester. Det er ikke mange efterretningstjenester, der længere - ligesom i Den kolde Krigs gyldne dage - giver sig af med snigmord og attentater. Og det er heller ikke Mossad's primære opgave, siger Gad Shimron.

"Snigmord er i virkeligheden ikke rigtigt efterretningsarbejde. Likvideringer er kun det allersidste alternativ, når der ikke er andre tilbage. Efterretningstjenesters hovedopgave er indsamlingen, systematisering og analyse af efterretninger, så de kan bruges til at rådgive landets politikere om, hvordan de bør reagere hvis dette eller hint skulle ske", siger han.

Og det er også det, hovedparten af Mossad's ressourcer bliver brugt til. Langt den største afdeling indenfor den israelske efterretningstjeneste er "Indsamlings-afdelingen", som opererer hundredvis af agenter rundt om i verden. Som navnet siger, består denne afdelings arbejde primært med at indsamle og analysere efterretninger.

En anden afdeling i Mossad tager sig af kontakten til og udvekslingen af efterretninger med andre venligtsindede tjenester i verden. Denne afdeling tager sig også af kontakter til lande - primært arabiske - som ikke officielt har diplomatiske forbindelser med Israel, men alligevel gerne vil have en hemmelig kanal til at kommunikere og udøve politik igennem. Man kunne kalde denne afdeling en slags "hemmelig udenrigsministerium".

Den tredje afdeling tager sig af de såkaldte "særlige operationer". Det er den mere James Bond-agtige, som leverer alt fra snigmord, undergravende virksomhed i fjendtligtsindede stater, psykologisk krigsførelse og endog også gennemfører paramilitære operationer. Det sidste udfører Mossad som oftest i samarbejde med en eller flere af den israelske hærs specialenheder.

Mossad's fulde navn er "Ha'Mossad le-Modiin ve-le'Tafkidim Meuchadim", hvilket betyder "Intituttet for informationer og specielle operationer". Så ordet "mossad" betyder i virkeligheden bare "institut".

Israel har også en militær efterretningstjeneste, AMAN, som i daglig tale blot kaldes "Modiin", og den interne sikkerhedstjeneste Shin Beth. Der er også et par mindre tjenester, som ikke har den store betydning. For eksempel har det israelske udenrigsministerium også en lille efterretningsenhed, som i bund og grund kun analyserer rå-efterretninger fra de andre tjenester sammenholdt med indberetninger fra landets diplomater og ambassader. Men indenfor efterretningssamfundet er Mossad den ledende af Israels efterretningstjenester, og det er også Mossad's chef, der på alle efterretningstjenesternes vegne udformer den årlige efterretningsanalyse til regeringen om det trusselsbillede, som Israel står overfor.

Blandt Mossad's mange spektakulære succeser er naturligvis kidnapningen i 1960 i Argentina af topnazisten Adolf Eichmann, som var en af hovedmændene bag massemordet på Europas jøder under Den anden Verdenskrig.

Også likvideringen i 1990 af den canadiske ekspert i kæmpemæssige superkanoner Gerald Bull, som var begyndt at bygge en monsterkanon for Saddam Hussein, regnes for en af tjenestens succeshistorier. Der har også været et kunstfærdigt tyveri af beriget uran til Israels atomprogram, som det tog lang tid inden nogen opdagede, samt likvideringen af terrorgruppen Islamisk Jihad's leder Fathi Shikaki på Malta i 1995.

Andre operationer er gået mindre godt.

Efter med held at have likvideret en lang række ledende palæstinensere fra terrorgruppen Sorte September, der stod bag massakren ved OL i München i 1972, kom et Mossad hit-team i 1973 til at likvidere en uskyldig marokkansk tjener på en restaurant i Lillehammer i Norge. Israelerne troede fejlagtigt, at der var tale om Sorte September-lederen Ali Hassan Salameh. Salameh blev senere dræbt i Beirut.

Også forsøget i 1997 på at dræbe Hamas-lederen Khaled Mashal med gift på gaden i Amman i Jordan slog også fejl. Agenterne blev pågrebet af jordanerne, som tvang Israel til at udlevere en modgift, til gengæld for at få Mossad-agenterne udvekslet.

Israel har igennem årene likvideret mange ledende Hamas-folk, blot for at se, at deres pladser ret hurtigt fyldes op af andre ligeså dedikerede folk, så hvad er formålet med den slags snigmord? Hvad får Israel ud af det, spurgte jeg Gad Shimron.

Nogle gange har man held til at svække en organisation ganske væsentlig, ved at "skære slangens hoved af", så at sige. "Nogle gange har man held til at svække en organisation ganske væsentlig, ved at "skære slangens hoved af", så at sige. Det var tilfældet, da vi likviderede Islamisk Jihad-lederen Fathi Shikaki i 1995. Det tog Jihad mange år at komme sig over. Det modsatte var dog tilfældet med likvideringen af Abbas Mousawi, som var Hizbollah's militære chef. Det banede bare vej for Imad Mughniyeh, som var meget værre", siger den tidligere israelske efterretningsagent.

Imad Mughniyeh blev dog senere dræbt ved en bombeeksplosion i Damaskus i 2008. Den operation vil hverken Mossad eller Israel dog sige, om det var dem, der stod bag.

Men, understreger Gad Shimron, uanset om Israel tager ansvaret eller ej, så betyder det at operationen nu er kommet til offentlighedens kendskab, på den anden side, at "Mossad's afskrækkelseseffekt, som efterretningstjenesten der kan ramme hvem som helst hvor som helst, når det passer den, endnu en gang er blevet styrket, og det er også virkningsfuldt."

Ikke desto mindre er det svært at se, at det israelske sikkerhedsapparats årtier lange kamp imod den internationale terrorisme, har bragt os ret meget nærmere denne terrorismes umiddelbare sammenbrud og kollaps. Så på det eller andet tidspunkt bliver nogen sikkert nødt til at udtænke en anden strategi, hvis man vil terrorismen til livs.

Og tilbage i Israel sidder der også dog nogle ganske almindelige mennesker, som hverken går i spion forklædning, kører i skudsikre Aston Martin'er, eller slår på tæven, men som nu internationalt er blevet skreget ud som snigmordere. Og det kan strengt taget ikke vide, om de bliver arresteret, når de næste gang flyver tilbage til Manchester eller til Dublin for at besøge deres gamle mor og syge onkel.

Og det kan vel næppe være den israelske efterretningstjenestes formål.

* * *

Hvis du vil se Uffe Dreesens indslag om sagen i TV2/Nyhederne - han bruger bl.a. et klip fra mit interview med Mossad-agenten Gad Shimron - og min LIVE-snak med studievært Natasja Crone efter indslaget, kan du se det hele her:

http://nyhederne.tv2.dk/article/28605633/

* * *

Du kan også høre den britiske thriller-forfatter Frederick Forsyth, som ikke er voldsomt imponeret over operationen i Dubai. Frederick Forsyth har skrevet om spioner og likvideringer i masser af år, og hans formentlig mest kendt bøger er "The Day of the Jackal", "The Odessa File" og "The Dogs of War". Lyt til den britiske forfatters kommentar til likvideringen i Dubai på BBC World Service Radio:

http://www.bbc.co.uk/worldservice/news/2010/02/100218_forsyth_nh_sl.shtml