Dokument & kort analyse:

Kofi Annan's plan for Syrien

JERUSALEM (05.04.2012): I medierne kan vi i dag læse, at de syriske regeringsstyrker er begyndt at trække sig tilbage visse steder, for at leve op til den våbenhvileaftale, som FNs tidligere generalsekretær har fået parterne til at indgå. Indtil videre har vi kun disse oplysninger fra myndighedernes side.

Samtidig strømmer det ind med mails fra oprørerne, der beskriver væbnede sammenstød overalt i landet, og de internationale nyhedsbureauer taler om, hvordan i tusindvis af syriske civile flygtninge i det sidste døgns tid er strømmet ind over grænsen til Tyrkiet.

 
 
Flygtningene strømmer ud af Syrien af frygt for de blodige kampe, alle frygter vil præge ugen op til våbenhvilen den 10. april.

Uanset hvad, så frygter mange, at ugen, frem til at våbenhvilen skal træde i kraft, bliver meget blodig. Det burde de karrierediplomater, der står bag aftalen vel have vidst, skulle man tro.

Men blot til Jeres information kommer her aftalen, skrevet på et mere jævnt og ligefremt dansk, for at lette på forståelsen. Derefter får I originalteksten på engelsk. Kofi Annans våbenhvileplan består af disse seks punkter:

1. Syriens problemer skal løses fredeligt ved forhandlingsbordet og ikke i et blodbad. I originalteksten naturligvis formuleret i et anderledes lidt kedeligt juridisk diplomatsprog.

2. Overvåget af et FN-observatørkorps skal begge parter skal indgå og overholde en våbenhvile og indstille de væbnede sammenstød… ”for at beskytte civilbefolkningen og stabilisere landet”.

3. Begge parter skal sikre, at humanitær hjælp kan nå frem til de områder, der er blevet hærget af konflikten. Hver dag skal der etableres en to-timers ”humanitær pause”.

4. Myndighederne skal fremskynde og udvide omfanget af løsladelserne af ”tilfældigt tilbageholdte personer”.

5. Myndighederne skal sikre journalister arbejds- og bevægelsesfrihed.

6. Myndighederne skal respektere befolkningens ret til forsamlingsfrihed og ret til at organisere sig. Befolkningen skal også have ret til fredelige demonstrationer.

At Syriens problemer bør løses fredeligt over en kop kaffe, har vi altid drømt om. Umiddelbart kan jeg ikke se, hvad der indtil nu har forhindret parterne i at gøre det på eget initiativ. Men hvis der skal en FN-invitation til for at få parterne til at tale sammen, så ingen protester herfra. Men tillad mig at forblive lidt skeptisk.

 
 
Assad-tilhængere i en støttedemonstration for præsidenten. En lidt aparte hilsen, de benytter sig af.

Lad mig i øvrigt i den sammenhæng sige, at ingen af de diplomater, eksperter, akademikere eller oppositionelle aktivister, som jeg i de seneste dage har talt med, giver aftalen mange chancer. De fleste anser den blot for at give regimet et pusterum og lidt tid. Men ingen forventer et dramatisk politisk skift fra Damaskus.

Punkt 2 handler om våbenhvilen.

Selvom det ikke står i aftalen, så tales der nu om tirsdag den 10. april, som dagen hvor de syriske regeringsstyrker skal stoppe kampene og trække sig tilbage fra de støre byer. Oprørerne skal indstille kampene senest 48 timer senere.

De internationale nyhedsbureauer skifter imellem at kalde FN-styrken for ”fredsbevarende” eller ”observatører”. Jeg kan ikke tro, at de syriske myndigheder er gået med til en fredsbevarende styrke, for det vil betyde en ret stor bevæbnet styrke. Når der i rapporterne sættes tal på, så tales der kun om 2-300 mand – i starten i hvert fald, og det kan der ikke være meget fredsbevarende i, kun observerende… og knap nok det.

Så er der en ”kattelem”, der nok skal vise sig at blive udvidet til en kæmpestor vognport, som handler om at det foranstående er for at ”beskytte civilbefolkningen og stabilisere landet”.

Den skal myndighederne sikkert nok finde brug af til at argumentere for, hvorfor det i et givent område ikke er muligt at leve op til våbenhvilen, fordi der er ”trusler imod civilbefolkningen og landets stabilitet”. Man kan også næsten vide sig sikker på, at de kaotiske og uorganiserede oprørere med alle deres modstridende interesser fra tid til anden vil få krampe i aftrækkerfingeren, og dermed give myndighederne en undskyldning, eller at myndighederne blot selv vil gennemføre nogle ”oprørsangreb” på civilbefolkningen, som de så vil bruge som undskyldning.

I punkt 3 tales der om en daglig ”humanitær pause” på to timer. Det får mig til at tro, at selv ikke dem, der har forfattet aftalen helt tror på, at våbenhvilen kommer til at holde. For hvis der er en våbenhvile, hvad skal der så være en ”humanitær pause” fra? Er der ikke længere kampe, kan man jo bare køre humanitær hjælp ind i et væk og evakuere sårede så meget man vil.

 
 
Assad har tilsyneladende accepteret aftalen, men har han faktisk hørt, hvad det er, FN og resten af verden kræver og forventer af ham?

Punkt 4 taler om frigivelse af fanger. ”Tilfældigt tilbageholdte personer” skal løslades så hurtigt som muligt. Mon de syriske myndigheder virkelig har indrømmet, at de har arresteret i massevis af "tilfældige personer"? Indrømmer myndighederne ikke det, hvem er det så, der skal frigives? Meeeget uklart.

Og så min særlige favorit: Vi journalister skal nu sikres frie arbejdsforhold… i SYRIEN!!! Hvem ville have troet, at Bashar al-Assads regime nogensinde skulle gå med til det? Kun dem, der ikke kender noget til hverken Syrien eller til Assad-regimet. Hvis pressefriheden nu pludselig er brudt ud i Syrien, må I kalde mig Mads.

Og til slut punkt 6, som nærmest slår fast, at demokratiet allerede er brudt ud i Syrien. Retten til at demonstrere og til på anden måde give sin mening til kende uden af blive arresteret, tortureret og pint og plaget skal sikres.

Det er så flot.

Men hvis Kofi Annan læser den syriske forfatning, som det nye forfatningsforslag - der ifølge myndighederne endnu bedre - skal afløse, så er alle disse rettigheder allerede sikret i lovgivningen. Den gamle forfatning slår endog også fast, at Syrien allerede er et demokratisk land.

Hvis den forfatning ikke har påvirket regimet i nogen demokratisk retning i alle de mange år, den har eksisteret, så skal man formentlig have forslugt sig på mere end en almindelig flimrende mellemøstlig ørkenspejling for at tro på, at accepten af Kofi Annans dokument nu, pludselig vil få den syriske stat til at blive fri, demokratisk med respekt for menneskerettigheder og så videre.

Hvis Assad-regimet igennem mange år har haft lidt respekt for den lovgivning, den selv har indført, hvad får så Kofi Annan til at tro, at en accept af hans plan, vil have en mere mærkbar effekt på styrets medfødte udemokratiske sindelag?

Men – for at gøre en lang forklaring kort, kommer her Kofi Annan-aftalen i sin helhed på engelsk fra nyhedsbureauet Reuters.


 
 


SYRIA CEASEFIRE TEXT:
The Annan's six-point
peace plan for Syria
 

BEIRUT, April 4, 2012 (Reuters) - The 15-member United Nations Security Council is expected to endorse a deadline agreed to by Syria for a military withdrawal by April 10 and a comprehensive ceasefire no more than 48 hours later with rebel forces.

The ceasefire is the key part of special envoy Kofi Annan's six-point peace plan, which was presented to Syrian President Bashar al-Assad on March 10 and accepted by him on March 27.

Here is a text of the proposal which calls on the Syrian authorities to:

1. Commit to work with the Envoy in an inclusive Syrian-led political process to address the legitimate aspirations and concerns of the Syrian people, and, to this end, commit to appoint an empowered interlocutor when invited to do so by the Envoy.
 
2. Commit to stop the fighting and achieve urgently an effective United Nations-supervised cessation of armed violence in all its forms by all parties to protect civilians and stabilise the country. 
 
To this end, the Syrian government should immediately cease troop movements towards, and end the use of heavy weapons in, population centres, and begin pullback of military concentrations in and around population centres. 
 
As these actions are being taken on the ground, the Syrian government should work with the Envoy to bring about a sustained cessation of armed violence in all its forms by all parties with an effective United Nations supervision mechanism. 
 
Similar commitments would be sought by the Envoy from the opposition and all relevant elements to stop the fighting and work with him to bring about a sustained cessation of armed violence in all its forms by all parties with an effective United Nations supervision mechanism;
 
3. Ensure timely provision of humanitarian assistance to all areas affected by the fighting, and to this end, as immediate steps, to accept and implement a daily two-hour humanitarian pause and to coordinate exact time and modalities of the daily pause through an efficient mechanism, including at local level;
 
4. Intensify the pace and scale of release of arbitrarily detained persons, including especially vulnerable categories of persons, and persons involved in peaceful political activities, provide without delay through appropriate channels a list of all places in which such persons are being detained, immediately begin organizing access to such locations and through appropriate channels respond promptly to all written requests for information, access or release regarding such persons;
 
5. Ensure freedom of movement throughout the country for journalists and a non-discriminatory visa policy for them;
 
6. Respect freedom of association and the right to demonstrate peacefully as legally guaranteed.
 

 


 
Tilføj kommentar