Endnu en præsident på livstid

JERUSALEM (02.04.2009): Om nogle dage (den 8. april) går algierne til præsidentvalg. Denne gang er der mere begejstring, for dette valg kan de – i hvert fald i teorien – næsten kaldes frit. I hvert fald er der flere kandidater. Det har der også været et par gange før, men ved tidligere valg var resultatet altid kendt på forhånd. Præsidenten blev altid udpeget af hæren, og vælgerne skulle blot bekræfte generalernes beslutning.

 

 

Får ingen af kandidaterne over 50 procent af stemmerne den 8. april, skal de to med flest stemmer ud i en anden valgrunde den 22. april.

Dette valg kan også blive et brud med fortiden på en anden facon. For vinder præsident Adbelaziz Bouteflika ikke endnu en periode i præsidentpaladset, så får Algeriet sin første præsident, som ikke har skabt sig et navn tilbage i uafhængighedskrigen imod Frankrig fra 1954 til 1962. De øvrige præsidentkandidater er nemlig ingen af dem fra denne aldrende generation af algierske politikere.

Og det er måske en meget passende opdeling af valget. At det er et valg mellem fortiden og fremtiden.

Præsident Bouteflika har brugt løs af statens midler i sin kampagne for at vinde endnu en fem-årig tpræsidentperiode.

Blandt de øvrige kandidater kan nævnes tidligere ministerpræsident Ali Benfils, som førhen var en af Bouteflikas nære allierede, og pensioneret general og tidligere forsvarsminister Khaled Nezzar.

 

 

Han gjorde komet-karriere i den befrielsesbevægelse FLN (Den nationale Befrielsesfront) som efter krigen blev omdannet til regeringsparti. Først som ungdoms- og sportsminister og derefter som verdens yngste udenrigsminister. I særdeleshed fik han stor indflydelse efter Houari Boumediennes statskup i 1965.

Efter Boumediennes død troede mange, at Bouteflika ville blive udpeget til præsident, men militæret greb ind, og indsatte i stedet oberst Chadli Bendjedid.

Bouteflika forlod landet, og har dermed rene hænder i forhold til Bendjedid’s såkaldte ”formørkede årti”, og han har heller ikke noget at gøre med ”demokratiseringens” pludselige nedfrysning i 1992, da militæret aflyste et parlamentsvalg, som Den islamiske Frelserfront – FIS stod til at vinde. Umiddelbart efter blev FIS erklæret ulovligt.

Det kastede Algeriet ud i en blodig, skånselsløs borgerkrig, som rasede næsten et årti, og mindst har kostet 150.000 mennesker livet. Langt de fleste civile.