Krigsfotografer:

Goran Tomasevic

US Marine sergent William Bee under beskydning i Afghanistan. Foto: Goran Tomasevic
US Marine sergent William Bee under beskydning i Afghanistan. Foto: Goran Tomasevic

 
 
En Gadaffi-loyal styrke bombes af koalitionen lige udenfor Benghazi. Foto: Goran Tomasevic
JERUSALEM (13.04.2011): Billedet er utrolig dramatisk. Det er sådan et, man drømmer om selv at tage. Frosset i et splitsekund. Lige præcist i det øjeblik nogle kugler fra Taliban rammer muren ved siden af hovedet på en US Marine på mission i Afghanistan. Sten og støv sprøjter op i luften, og sergent William Bee, som den amerikanske soldat hedder, må kæmpe for at holde fast på sin riffel.

Det var første gang jeg virkelig bemærkede Goran Tomasevic’ fotos. Nu senere ved jeg, at jeg tidligere har set mange flere af hans billeder, men det var billedet fra krigen i Afghanistan, der fik mig til at bemærke hans navn. Forsøg selv at gøre det samme, for meget ofte, når I ser nogle af de bedste og mest dramatiske billeder fra en eller anden slagmark, så vil I opdage, at det er Goran Tomasevic, der har taget dem.

Også nu under den libyske borgerkrig har Goran

 
 
Et af de billeder fra samme dag syd for Benghazi, som Goran selv synes bedre om. Foto: Goran Tomasevic
naturligvis taget nogle af de allerbedste reportagefotos fra fronten, som jeg overhovedet har set.

Da Gadaffi-loyale styrker begyndte at trænges ved oprørshovedstaden Benghazi’s sydlige forstæder, var Goran Tomasevic på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og trykkede på udløseren da koalitionens kampfly bombede en fremrykkende kolonne. Der er tale om en absolut fuldtræffer, og fremrykningen bliver sat i stå. Det var den internationale koalitions formidable ødelæggelseskraft af denne slags, der reddede det libyske oprør, langt mere end det var oprørernes egne evner på slagmarken, hvilket Goran’s foto klart viser.

Næste dag var det præcist dette foto, der var at finde på forsider af snart sagt alle aviser i hele verden. Goren selv var en smule overrasket.

”Jeg var måske mellem 150-200 meter fra eksplosionen”, fortæller Goran selv. ”Den fyldte ganske enkelt hele billedet ud. Det var virkelig et nemt foto at tage. Det krævede jo ikke megen fantasi. Bare at pege i den rigtige retning og skyde. Nogle gange skal man være kreativ og forsøge at optage det på den ene måde eller den anden. Men her skete det bare”, fortæller han beskedent.

 
 
En egyptisk pro-demokrati-demonstrant under kampene i Kairo. Foto: Goran Tomasevic

Men heldet kommer ikke bare dumpende ned af sig selv. Man skal ofte selv gøre noget for at være heldig.

”Som sædvanlig var Goran oppe inden solopgang, og på vej sydpå fra Benghazi, efter at den internationale koalition lige var begyndt at bombe”, fortæller Reuters cheffotograf Steve Crisp. ”Reuters multimedia-team løb på en kolonne af Gadaffi-loyale tropper, som var under angreb, og Goran stillede sig op i læ af et udbrændt køretøj, da en ammunitions truck pludselig eksploderede, og han var i stand til at tage en hel serie nærmest ikoniske fotos. Det fotos var et af højdepunkterne af Gorans dækning af oprørernes angreb, efterfølgende tilbagetrækning og den vestlige

 
 
Omvæltningerne i Egypten. Her kampe i Taleb Harb-gaden. Foto: Goran Tomasevic
koalitions intervention”, siger Steve Crisp.

”Da jeg tog billedet, vidste jeg ikke, at det ville blive brugt alle vegne. Jeg var da godt klar over, at det ville blive trykt, fordi det er det, den her historie handler om, men jeg kan egentlig selv bedre lide nogle af den andre fotos, jeg tog den samme dag, hvor der er oprørere med på billedet. Eksplosionen er jo et meget simpelt billede, og derfor overrasker det mig, at det var det, der blev brugt så meget”, siger han.

Også Gorans billeder fra omvæltningerne i Egypten er nogle af de bedste, der er optaget. Se bare ansigtet på den demonstrant, der på på Taleb Harb-gaden smider en sten, mens han beskytter hovedet med en plastik-affaldsspand. Eller demonstranten, der går væk fra et eller andet brændende enferno lige udenfor Tahrirpladsen i det centrale Kairo. Det er billeder som disse, vi andre vil huske disse historiske begivenheder ved, mange, mange år senere.

 
 
Den spanske republikanske soldat, der i 1936 bliver dræbt. Foto: Robert Capa

Efter min egen mening er Goran Tomasevic en af de få nulevende krigsfotografer, der kommer helt op på linje med mit absolutte idol – Robert Capa, hvis billeder fra Den spanske Borgerkrig, Den anden Verdenskrig og krigene i Indokina, hvor han blev dræbt. Capa’sbilleder er en del af ikke bare pressehistorien, men er blevet en del af verdenshistorien. I særdeleshed Capa’s ikon-billede af en spansk republikansk soldat i det øjeblik han under en træfning med Franco’s styrker bliver skudt og dræbt.

Robert Capa sagde altid, at hvis ens billeder ikke er gode nok, så er det fordi, man ikke var tæt nok på. Goran Tomasevic er en af de fotografer, der altid er tæt

 
 
Goran Tomasevic sammen med William Bee, den amerikanske soldat han tidligere havde fotograferet i kamp, nu under mere fredelige omstændigheder i Afghanistan.
på, og altid tager nogle helt fantastisk stærke billeder. Derfor husker vi dem, og derfor hjælper de os til at se, forstå, opleve og huske, det der sker omkring os.

Goran Tomasvic stammer fra det tidligere Jugoslavien, hvor han efter at have arbejdet for en lokal avis begyndte at fotografere freelance for Reuters i 1991, hvor han dækkede anti-Milosevic-demonstrationerne. Siden har han arbejdet i snart sagt alle de konfliktzoner, der har været, og hans billeder har været med til at definere, hvordan verden har set på og opfattet krigene.


Læs et længere interview med Goran Tomasevic og se flere af hans billeder ovre på BBC/News’ website: http://www.bbc.co.uk/news/in-pictures-12998593


 
Tilføj kommentar
 
 
2 Kommentarer: