ODENSE (24.12.2010): Her til jul er der fortsat ”ikke plads på herberget” i Bethlehem. Og det er ikke fordi der ikke er blevet bygget flere herberg eller hoteller siden Jesu’ tid, for det er der. Det er ganske enkelt fordi turisterne og pilgrimmene efter en længere mager periode er begyndt at vende tilbage til Jesu’ fødeby igen.
I år har 500 kristne palæstinensere fra Gaza også fået tilladelse til at drage til julefestlighederne i Bethlehem. Blandt Gaza-stribens 1,5 millioner muslimer bor der også omkring 3.500 kristne palæstinensere, som holder meget lav profil i det i stigende grad fundamentalistiske, Hamas-ledede samfund.
Herunder kommer der en lille julehistorie, som jeg skrev til min TV2-Blog for nogle år siden, men da den aldrig er blevet kopieret herover på hjemmesiden, så får I den på dette, må man sige, meget passende tidspunkt. Men det kan godt være, at de blandt Jer, der har fuldt mig fra ”de gamle dage” på TV2/Blog, husker artiklen.
”Og det skete i de dage…”
”Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Bethlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.
Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.
(Lukas, 2:1-7)
JERUSALEM (21.12.2007): Det er formentlig noget nært det bedst kendte bibelcitat i Danmark – Lukas’ Juleevangelium. Vi kender det allesammen.
”Og det skete i de dage…”
Men gjorde det nu det?
Og blev Jesus virkelig født i en stald og lagt i en krybbe?
Det er ikke fordi jeg vil ødelægge en god fortælling, men når man går den smukke julehistorie efter i sømmene, så er der mange ting, der ikke kan passe.
EN JOURNALIST PÅ BIBELVANDRING
Måske er det bare fordi, jeg er journalist, at jeg altid stiller kritiske spørgsmål til alting. Det irriterer også min kone. Men den første gang, jeg for mange år siden besøgte grotten under Fødselskirken i Bethlehem, hvor Jesus skulle være blevet født, begyndte jeg at undre mig.
Fødselsgrotten er en lille, trang underjordisk hule, hugget ud i klippen under kirken. Grotten er ikke meget større end en dansk dagligstue. Den er lidt langstrakt, væggene er beklædt med nogle bemalede tæpper, og hugget ind i den ene endevæg er der et alter. I gulvet under altret er der nedfældet en sølvstjerne. Det skulle være stedet, hvor Jesus blev født. I en lille niche i den højre side af hulen er der en truglignende fordybning i væggen, som skulle være den krybbe, hvori det nyfødte Jesusbarn skulle være blevet lagt.
Men ikke nok med at grotten i sig selv er ret lille til en gang at skulle have været en stald i forbindelse med et herberg – her kan nærmest kun stå to og en halv kamel, og så skal de ligge på knæ for ikke at støde hovederne imod loftet – men nichen hvor krybben står, er så lille, at selv et æsel ville få svært ved at spise af truget derinde.
Og endnu mere ubegribeligt bliver det, når man ser på adgangen til grotten. Pilgrimmene og turisterne kommer langsomt, i gåsegang ned ad en lang, trang, meget stejl og snoet trappe. Den er så smal, at to personer ikke kan passerer hinanden. Derfor kommer man ned ad en trappe i den ene side af grotten, og går op igen ad en anden trappe i den modsatte side.
Og her står journalisten så, og klør sig selv i nakken: Hvordan fik de rejsende på Bibelens tid dog deres kameler og æsler gelejdet ned ad trappen, når de havde lejet sig ind i det herberg, der en gang angiveligt måtte have ligget ovenover, der hvor kirken nu er bygget, det forblev et mysterium for mig.
Jeg havde hørt, at en af de fremmeste eksperter på den moderne arkæologi og Det nye Testamente skulle være tilknyttet den katolske kirkes Ecole Biblique lige udenfor Den gamle Bydel i Øst-Jerusalem, så jeg besluttede mig for at kontakte ham.
Hvem ved... måske havde bibelforskerne noget nyt og interessant at berette om Jesu’ fødsel.
Da jeg for første gang for mange år siden mødte Jerome Murphy-O’Connor – forfatter til bl.a. ”The Holy Land – An Oxford Archaeological Guide…” – var han klædt i dominicanerordenens traditionelle hvide munkekutte, og han hedder i virkeligheden fader Jerome, for han er også ordineret præst.
Jeg sukkede.
Jeg havde nok haft min mistanke, da det fremgik, at han forskede i den katolske kirkes Ecole Biblique. Hvis kirken er indblandet, er der vel grænser for, hvor uafhængig forskningen kunne være. Hans påklædning passede slet ikke til mine forventninger om en kritisk tilgang til den bibelske tekst.
Men jeg tog fejl.
Jeg blev slet ikke færdig med at fortælle bibelforskeren om mine problemer med den lille grotte under jorden og beretningen om en stald og et herberg, kan han utålmodigt begynder at tale.
”Jesus blev ikke født i nogen stald”, afbrød Fader Jerome Murphy-O’Connor mig. ”Det er Lukas, der har misforstået det hele. Og det er ikke det eneste eksempel på at Lukas går med en halv vind”, lagde munken ud.
Jeg studsede og hævede øjenbrynene.
Det havde jeg alligevel ikke ventet.
Jerome Murphy-O’Connor – eller Fader Jerry som han bliver kaldt i venskabeligt lag – er en slags den bibelske arkæologis Fader Tuck. Rund, jovial, temperamentsfuld, sjov og har et ”no-nonsens” lige-på-og-hårdt forhold til evangelisterne og den historiske virkelighed – især hvis det også foregår over et glas gin.
”Så godt som hvert eneste gammelt hus i Bethlehem-området har en forrådskælder hugget ind i klippen under huset eller bagved. Sådan var det efter alt at dømme også på Bibelens tid”, fortæller fader Jerry. ”Og Jesus blev ganske enkelt født i forrådskælderen under sine bedsteforældres hus, hvor Josef og Maria boede.”
”Vi må forestille os, at Josef’s forældrer boede i et hus, som var normalt for den tid. Ikke særlig stort. Måske kun et stort fælles rum. Maria var ganske ung. Måske kun 13 år gammel. Og det var første gang hun skulle føde. Og der har sikkert været et mylder af mennesker ovenpå... for du må ikke glemme, at Jesus havde både brødre og søstre, det fortæller evangelierne om flere andre steder”, siger Jerome Murphy O’Connor, og retter sig op et øjeblik for at nyde det overraskede udtryk i mit ansigt.
”Brødre og søstre...”, begynder jeg.
Fader Jerry nikker, og nyder tydeligtvis min overraskelse. Og så sprænger han den næste bombe: Og Josef må også have haft en anden kone!!!
En anden kone???
”Ja, vi kan se ud af teksten, at Jesus har mindst seks søskende, som er ældre end ham selv. Fire brødre og mindst to søstre. De er nævnt. Og vi ved, at Jesus var Marias førstefødte. Så der må have været en anden kone”, svarer han og smiler. Han har taget endnu et stik hjem.
Men der er flere overraskelser i vente.
”Lukas havde fået ind i hovedet, at Josef og Maria boede i Nazareth. Og da Jesus blev født i Bethlehem, måtte der have været et eller andet bydende nødvendigt, der havde tvunget dem ud på denne ubehageligt lange rejse på æselryg, mens Maria var i slutningen af sit svangerskab.”
”Hvad kunne det være? Folketællingen”, siger fader Jerry med eftertryk.
”Folketællingen gav den forklaring, som Lukas havde brug for. DERFOR var de nød til at rejse til Bethlehem. Men Likas vidste bare ikke, at Maria og Josef allerede boede i Bethlehem!”
”Læs Matthæus! Der er hverken rejse, folketælling eller herberg”, fortæller han. ”Og den græske tekst, som vi oversætter til ”der var ikke plads på herberget”, kan lige så godt oversættes til ”der var ikke plads i værelset”.
”Men hvor kommer Nazareth så ind i billedet”, spørger jeg. ”For det var vel der, Jesus voksede op?”
”Josef, Maria og den nyfødte Jesus flygter til Egypten, fordi kong Herodes indleder sit massedrab på nyfødte drengebørn i Bethlehem. De bliver i Egypten indtil de høre, at Herodes er død,” forklarer den rødmossede munk med det hvide fuldskæg.
”Da de vender tilbage er Judæa blevet opslugt af Det romerske Imperium, og delt op imellem Herodes’ sønner, som bliver en slags romerske vasal-konger. Herodes Agrippas, som har fået overdraget Galilæa, er begyndt at bygge sig en hovedstad – Sepphoris det nuværende Zippori – nær Nazareth. Her er der arbejde for en tømrer som Josef i de følgende 12 år. Derfor bosætter de sig i Nazareth, mens Josef arbejder i Sepphoris”, fortæller Jerome Murphy O’Connor.
”Vi ved, at Jesus blev født i slutningen af kong Herodes’ regeringstid”, begynder fader Jerry. ”Vi ved også at Herodes døde år 4 før vores tidsregning. Det vil sige, at Jesus må være født mindst omkring år 4 eller 5 måske endda allerede i år 6 før vores tidsregning.”
”Samtidig så ved vi også, at Judæa selvom Herodes nok var en romersk lyd-konge, så var landet så længe han levede et semi-uafhængigt kongedømme, og derfor ikke officielt en del af det romerske imperium. Derfor var det heller ikke med, når der var folketællinger.”
”Men det er i virkeligheden også ligegyldigt, for den folketælling, Lukas taler om, den hvor Kvirinius var statholder i Syrien (hvor Judæa VAR med), den blev under alle omstændigheder først gennemført i år 6 efter vor tidsregnings begyndelse.”
”Det vil altså sige, at der mindst er 10 års spring – måske 12 år – fra Jesu fødsel til Kvirinius’ folketælling.”
Hvis munkekutten i begyndelsen havde fået mig til at frygte, at fader Jerry måske ikke var kritisk nok. Så stod jeg nu nærmest og undrede mig over, at en forsker, der tager så kritisk fat på en bibeltekst stadigvæk kan være munk.
Sidenhen skulle jeg også få mine sammenstød med den gode bennedictinermunk, og finde mange andre bibelforskere, som går endnu længere end Jerome Murphy O’Connor.
Blandt andet, at Jesus formentlig slet ikke er født i Bethlehem, men i Nazareth. At Maria slet ikke var Jomfru, for så kunne Jesus ikke være ud af Davids slægt. Og så videre.
Men det kan vi vende tilbage til en anden gang, hvis I interesserer Jer for kritisk bibelforskning.
De bedste hilsner fra Jerusalem – og glædelig jul