Tragedie i Middelhavet

JERUSALEM (31.05.2010 – 08:30): 10-15 meldes dræbt og 20-30 såret i de tidlige morgentimer, da den israelske flåde forsøgte at tvinge en flotille af protestskibe – forklædt som en nødhjælpsoperation – til enten at vende rundt, og ikke bryde blokaden af Gaza-striben, eller blive eskorteret ind til den israelske havn i Ashdod. Andre oplysninger – blandt andet fra det tyrkiske udenrigsministerium – taler om 2 dræbte.

Her til morgen er troværdige oplysninger svære at få fat på og i bedste fald mangelfulde, og derfor skal tallene ovenfor også indtil videre tages med forbehold. Men uanset om tallet af dræbte, er 10 eller to, så er det en tragedie. Og for Israel er det endnu en kæmpemæssig PR-katastrofe.

Det lyder naturligvis kynisk at tale om PR, når mennesker er blevet dræbt. Men hvis vi bevarer begge ben på jorden, så var det fra starten klart, at hele formålet med den operation, som nu er endt i en tragedie, var PR.

 

 

Et andet af de seks tyrkiske skibe i protest-flotillen.

De 10.000 ton nødhjælp, der er ombord i de tre fragt- og tre passagerskibe – først og fremmest byggematerialer, gør ikke den store forskel på situationen i Gaza-striben. Og hvis det var det at få nødhjælpen frem til palæstinenserne, som var det afgørende for aktivisterne, så burde det ikke have været noget problem, for Israel har allerede for flere dage siden tilbudt at fragte nødhjælpen fra skibene ind i Gaza-striben, hvis lasten blot blev losset i Ashdod havn.

Det afviste aktivisterne, der stævnede ud fra Tyrkiet for en lille uges tid siden. Deres formål har hele tiden været at bryde blokaden eller få en konfrontation med den israelske flåde. I virkeligheden har selve konfrontationen sikkert hele tiden været målet. For hvis det at nå frem til Gazas kyst var det altafgørende, så ville aktivisterne have timet deres ankomst, så den ville ske om natten. I mørket ville deres mulighed for at bryde flådeblokaden have været størst. Men hver gang flotillen blev forsinket, og det blev den flere gange undervejs, så blev det nye korrigerede ankomsttidspunkt altid planlagt, så mødet med den israelske flåde ville ske i dagslys. Hvorfor? Så de medbragte TV-holds kameraer kunne filme og få hele optrinnet på bånd. Det var nemlig det væsentligste. Selve sammenstødet – og den PR-effekt, man kunne få ud af de billeder. Nødhjælpen var kun "figenbladet", så aktionen kunne blive omtalt som humanitær, og de pro-palæstinensiske demonstranter som "nødhjælpsaktivister".

Hvorfor spiller Israel så med i det spil?

Det spørgsmål bliver også her til morgen stillet i den israelske presse. I særdeleshed siden den egentlige nødhjælp ombord på skibene ikke gør den store forskel på situationen under nogen omstændigheder.

Vi ved ikke, hvad overvejelserne har været. Indtil nu har den israelske hær ikke villet kommentere sagen. Den israelske viceudenrigsminister vil først udtale sig ved et pressemøde om to og en halv time.

 

 

Et af de israelske flådefartøjer inden det stævnede ud i nat.

Israels overvejelser kunne være, at lader man flotillen slippe igennem, så vil Hamas selv i fremtiden kunne organisere massevis af ”nødhjælps-flotiller”, som de vil lade tilforladelige udenlandske dækorganisationer stå for, og så har Israel ikke længere mulighed for at checke, hvad der kommer ind og ud af Gaza-striben, og blokaden af Hamas-regimet vil være blevet brudt, uden at Israel har nået målet: Enten at vælte Hamas, eller få organisationen til at anerkende Israel og indlede forhandlinger med landet.

På den anden side, hvis Israel border skibene med aktivister, og tvinger dem ind til havnen i Ashdod, samtidig med at man efter at have kontrolleret lasten, selv fragter den ind i Gaza-striben, så vil Israel ”kun” blive hængt ud i medierne og den internationale opinion, hvilket mange hernede føler, at de allerede bliver alligevel, og derfor har man allerede lært at leve med det.

Stillet overfor disse to scenarier, har det sidste sikkert syntes mindst frastødende. For her må man ikke glemme, at der ikke længere er valget mellem et godt og et skidt alternativ. Der er kun valget imellem dårligt, værre og værst.

Når støvet har lagt sig, hvad er så resultatet af morgenens begivenhed ude i Middelhavet?

Israel har bevaret sin blokade af Gaza-striben intakt, men må spørge sig selv om, det er det hele værd, og har samtidig endnu en gang vist sig selv som totalt ubønhørlig overfor kritik udefra. Det er på alle niveauer en kæmpemæssig PR- katastrofe, som det vil tage lang tid at vurdere konsekvenserne af.

For de pro-palæstinensiske aktivister og for Hamas-styret i Gaza-striben er der af samme grund tale om en dundrende PR-succes. Morgenens begivenheder vil helt sikkert få det internationale politiske og diplomatiske pres på Israel for at opgive blokaden af Gaza-striben – eller i det mindste til at lempe den – til at vokse.

* * *

 

 

Sheikh Raed Salah

Den israelske flåde siger nu her lige inden jeg lægger dette på hjemmesiden, at dens kommando-soldater, som bordede de tyrkiske skibe ude i Middelhavet, blev angrebet med knive og beskudt, og derfor besvarede ilden, og at fire israelske soldater blev såret.

Den israelske hærs talsmand har også lige bekræftet, at i hvert fald 10 er blevet dræbt.

Ifølge ubekræftede forlydender  er lederen af en israelsk-arabisk islamistisk organisation, sheikh Raed Salah fra Umm al-Fahm i det nordlige Israel blevet enten dræbt eller hårdt såret. Hvis det er rigtigt, betyder det, at aktionen også vil få konsekvenser for det interne forhold mellem arabere og jøder i Israel.

* * *

Og det allersidste: Israel har netop lukket hovedvejen i det nordlige Israel forbi den arabiske by Umm al-Fahm, på grund af forlydenderne om at sheikh Raed Salah måske er imellem ofrene for sammenstødet ude i Middelhavet her til morgen. De israelske myndigheder frygter at vrede israelske arabere fra Umm al-Fahm vil angribe trafikanter på vejen. Forholdet mellem det officielle Israel og de israelske-arabere kan afgjort også blive et af de områder, hvor konsekvenserne af morgenens tragedie kommer til at kunne mærkes.

* * *

Opdatering kl. 12:30 (Israelsk tid):

Stadigvæk på det ubekræftede rygteplan: Det forlyder nu, at den israelsk-arabiske sheikh Raed Salah ikke var ombord på færgen Marmara, hvor kampene har fundet sted, men at han er ombord på et af de andre skibe i flotillen og skal være i god beholdning. men - som sagt - endnu ubekræftet.

* * *

Israelerne bekræfter at i hvert fald 10 aktivister er blevet dræbt, og at i hvert fald to israelske soldater er såret. Antallet af sårede israelere varierer også alt efter hvem, man taler med. Tidligere på dagen interviewede min kameramand en af den israelske hærs talskvinder, Avital Leibowitz, som sagde at fire israelske soldater var såret. En anden talsmand, Terkil Petersen (ja, han er af dansk oprindelse), sagde at fire var såret, heraf to alvorligt.

Leibowitz siger til TV2, at den israelske flåde tit har afvist lignende pro-palæstinensiske forsøg på at bryde Gaza-blokaden til søs. Det er hidtil sket uden brugen af vold. Aktivisterne i denne konvoj havde også tidligere sagt, at de kun ville gøre ikke-voldelig modstand. Derfor kom det bag på de israelske soldater, at de mødte meget voldelig modstand ved denne lejlighed.

Israelerne siger, at de også blev beskudt. En rapport siger, at der blev fundet en pistol ombord på skibet. En anden rapport at det skydevåben, der blev brugt, blev fravristet en israelsk soldat. Under alle omstændigheder førte volden til at de israelske soldater brugte deres skydevåben, og mindst 10 er blevet dræbt.

* * *

Israels viceudenrigsminister Danni Ayalon sagde på et pressemøde for et øjeblik siden, at ansvaret for at operationen i morges endte så tragisk "ligger hos de ombordværende, som støtter militante jihadistiske terrororganisationer som Hamas og Al Qaeda".

"Israel kan ikke acceptere at der bliver åbnet en korridor, hvorigennem Hamas kan begynde at smugle våben og sprængstof ind i Gaza-striben", svarede Ayalon på spørgsmålet om, hvorfor det er Israel så meget om at gøre at stoppe skibe med pro-palæstinensiske demonstranter.

* * *

Det israelske udenrigsministerium fraråder alle israelere at rejse til Tyrkiet, som ellers er et af israelernes yndede udflugtsmål til en forlænget weekend. Men, siger udenrigsministeriet, de anti-israelske følelser i Tyrkiet er lige nu så antændte, at israeleres sikkerhed ikke kan garanteres.

* * *

Jeg har lige forsøgt at komme ind i Gaza-striben, men blev afvist af israelerne som siger, at Gaza er lukker for journalister indtil videre.