Religion & Bibel - Bibelens tilblivelse

JERUSALEM (18.04.2011): ”For the sake of his sorrowful passion! For the sake of his sorrowful passion!” Ordene gentages gang på gang med en alvorsfuld mine, mens den amerikanske pilgrim retter på det store trækors, som skærer ham ind i skulderen, og slæber det videre hen ad brostenene. Amerikaneren er præst, og med ham er en del af hans menighed. Lidt nede ad den smalle gade får en anden lov til at bære trækorset.
     Gadens navn er ”Via Dolorosa” – ”Lidelsens Vej” i Jerusalems Gamle Bydel. Den samme vej som Jesus for 2000 år siden angiveligt selv skulle være gået på sin sidste skæbnesvangre vandring fra domfældelsen i den romerske Antoniafæstning lige udenfor Tempelpladsen til bakkerne udenfor bymuren, hvor romernes titusindvis af henrettelser af jøder – kriminelle, ballademagere, oprørere og formentlig også en masse uskyldige – foregik.

ODENSE (24.12.2010): Her til jul er der fortsat ”ikke plads på herberget” i Bethlehem. Og det er ikke fordi der ikke er blevet bygget flere herberg eller hoteller siden Jesu’ tid, for det er der. Det er ganske enkelt fordi turisterne og pilgrimmene efter en længere mager periode er begyndt at vende tilbage til Jesu’ fødeby igen.
     I år har 500 kristne palæstinensere fra Gaza også fået tilladelse til at drage til julefestlighederne i Bethlehem. Blandt Gaza-stribens 1,5 millioner muslimer bor der også omkring 3.500 kristne palæstinensere, som holder meget lav profil i det i stigende grad fundamentalistiske, Hamas-ledede samfund.

ODENSE (22.10.2010): En gang i det første århundred før vores tidsregning sad en mand koncentreret, foroverbøjet ved et stenbord i en lille flække dybt nede i Jordandalen og møjsommeligt kopierede en tekst over på et garvet gedeskind, der lå bredt ud foran ham. Stedet hed Qumran, og teksten han kopierede var profeten Esajas. Omkring ham sad andre skrivere og arbejdede. Alle kopierede de forskellige bibeltekster. Og ingen af dem kunne forestille sig, at deres skrifter en dag skulle offentliggøres på internettet for hele verden at læse.

JERUSALEM (16.08.2009): Det er desværre ikke altid dyb litteratur, der afføder de mest interessante tanker... hos mig i hvert fald. Beklager. For mange, mange år siden da jeg for første gang så rock-operaen ”Jesus Christ Superstar”, hvor Judas-figuren protesterer imod den rolle, der er udset til ham, begyndte jeg først at tænke på, hvad der ville være sket, hvis Judas havde sagt: ”Nej, jeg vil sgu ikke forråde Jesus. Jeg elsker ham jo. Hvorfor skulle jeg dog gøre det?” Så ville romerne ikke have pågrebet Jesus, som så ikke ville være blevet korsfæstet, død eller genopstået, og der ville slet ikke være blevet noget af kristendommen.

NAZARETH (30.11.2008): Nazareth, den by Jesus ifølge Det nye Testamente voksede op i, er i dag en rigtig by. En pæn stor by endda i den centrale del af det sydlige Galilæa. En slags regional hovedby vil man nok sige. Men det var den ikke på Bibelens tid. Det er faktisk ret svært at sige, om Nazareth overhovedet eksisterede, den gang Jesus angiveligt skulle have boet der. Bibelforskere er i hvert fald i tvivl.

JERUSALEM (25.03.2007): Påsken nærmer sig, så det er vel passende for et øjeblik at kaste et blik på det sted, hvor det hele – i hvert fald ifølge traditionen – i sin tid skulle være begyndt: Der hvor Jesus døde på korset, blev begravet og siden hen også skulle være genopstået. Jesu’ Grav. Kristendommens helligste sted. Og her taler jeg om den grav, vi finder i Den hellige Grav’s Kirke – også bare kaldet Gravkirken – i Jerusalem’s gamle bydel, og ikke den gravhule i Vest-Jerusalem, der nu bliver verdensberømt i James Cameron’s nye film, som jeg skrev om forleden.
JERUSALEM (15.03.2007): ”Det bliver ganske enkelt ikke meget større end det her”. Jesu' grav fundet. Med Frelseren selv... og han kone og søn indeni??? I hvert fald hvis vi skal tro en ny dokumentarfilm af en superkendt Hollywood-filminstruktør.