Fotografisk:
Langelandsk morgengry - og billedskøn flugt fra pligterne
Dette billede er i virkeligheden en ganske simpel, helt almindelig optagelse, som jeg blot har bearbejdet i Lightroom. Så i nogle sammenhænge er alle de store tekniske fiks-fakserier, som jeg skriver om her, måske være lidt overflødige.
Jeg er sååå heldig, at jeg lige har fået mig et sprit nyt kamera. Et Sony A7R IV, med en full frame sensor på ikke mindre end svimlende 61 megapixel!!. Ret vanvittigt. I nat drager jeg tilbage til Israel, hvor jeg skal opholde mig den næste måneds tid, så her får jeg rig mulighed for at afprøve mit nye kamera under forskellige udfordrende forhold og skrive det. Det glæder jeg mig til. I mellemtiden får du her i stedet lige en beretning om en fotooplevelse for nylig med mine "gamle" Sony A7R II-kameraer, som selvom de efterhånden er oppe i årene og lidt bedagede stadigvæk laver ganske fine billeder. For i virkeligheden handler det mindre om foto-udstyret, og mere om bare at komme op om morgenen og få trukket i travestøvlerne.
Andre ting bragte mig ud på landevejen midt om natten, men på vejen hjem tilbage til Langeland igen, lige inden daggry mødte der mig dette eventyrlige skue. Jeg havde heldigvis mit fotoudstyr med, så jeg udnyttede morgengryet til at selvlære mig lidt fotografi.
Indkørslen til Flådet, det fredede engdrag ved siden af mit hus, hvor en del af Langelands vilde heste holder til.
Det starter dunkelt, indhyllet i mystik, og forventning om eventyr om feer, alfer, elverpiger og andet "underjordisk". Så oplyses det hele pludselig af solen og stråler et øjeblik selv, hvorefter det stille og uden en lyd fordufter, som om det aldrig havde været der til at begynde med. Som om det kun var en tanke. En erindring. En drøm. Et håb?
Mosekonen havde haft travlt her til morgen. Da jeg kom tilbage til Langeland ved sekstiden – lige inden solopgang – havde hun lagt en smuk silkeagtig dyne blidt ud over hele egnområdet syd for Tranekær.
Dette vidunderlige skue kunne nydes i en times tid. Et overgangsfænomen. Som tusmørket og skumringen bliver trængt bort. Mellem drøm og virkelighed. Mellem nattens hvile og dagens pligter. Som solens stråler begynder at ramme morgendisen, lyser den kort, optimistisk op, for derefter at forsvinde.
Fri med tid til fjollerier
Jeg har ferie, så jeg var en af de heldige, der kunne tage den med ro. Mange andre langelændere susede forbi på landevejen afsted til dagens dont. Jeg kørte ind i rabatten, satte katastrofeblinket på, og vandrede ud med mine kameraer og stativ.
Mange billeder ligner hinanden. Samme - eller næsten samme - motiv. Blot er nogle én enkelt, helt almindelig optagelse. Andre er forsøg på at lære en række særlige teknikker.
Mosekonen har haft travlt. Hendes bryg dækker eventyrligt de lavtliggende områder.
Flere billeder er sammensatte panoramaer. Seks til ni billeder, som jeg optager mens jeg mellem hver optagelse panorerer en lille smule, og bagefter strikker jeg dem sammen til ét langt vue. Andre er tre, fire eller fem billeder af nøjagtigt det samme motiv, optaget på forskellig eksponeringstider og derefter lagt ovenpå hinanden, så jeg fra de mørkeste billeder kun tager de lyseste områder, og fra de lyseste billeder kun de mørkeste.
Hvorfor?
Fordi kameraets sensor langtfra kan se det samme som det menneskelige øje. Hvis man skal fotografere solopgangen, så brænder enten højlyset oppe i himlen helt ud, så man ikke kan se noget. Den bliver helt hvid. Og hvis man forsøger at bevare detaljer i højlyset, så man kan se både skyerne og himlen bagved, så bliver skyggerne nede på landjorden bare én stor, sammenhængende sort klat. Men tager man en række billeder af samme motiv, optaget på forskellige lukkertider, og fra hver tager man kun de bidder af billedet, som er korrekt eksponeret, så kan man se meget mere -- både i himlen og på jorden. Næsten som det menneskelige øje. HDR kaldes det i fotosproget. High Dynamic Range. Stor dynamisk spændvidde.
Så billederne er stort set alle en slags forsøg på den ene eller den anden måde.
Mine Sony-kameraer laver pæne, store 42 megapixel billedfiler. Når de så bliver "splejset" sammen med andre fotos, enten som HDR-billeder eller store panoramaer, bliver det til nogle kæmpestore filer. Nogle af billederne er på 100-150 megapixel. De kunne blæses op til en hel husvægs størrelse. Det kan man naturligvis ikke se her på hjemmesiden, hvor de er blevet skaleret voldsomt ned til en meget lav opløsning, hvilket desværre indimellem giver nogle kedelige bieffekter på nogle af dem. Men ellers kan de slet ikke vises på internettet.
Hvorom alting er: Jeg havde en skøn, stille morgen. Naturen eller de sære, mystiske "underjordiske" kræfter havde sørget for underholdningen. Så jeg brugte dagens begyndelse til en lille foto-workshop for mig selv.
Her kan I se nogen af resultaterne.
* * *
Klik på billederne, så I kan se dem i en lidt større størrelse.
* * *
Og så de fotonørdisk detaljer:
Jeg brugte i dag to Sony A7R II-kameraer. Det ene med et Sony FE 24-70mm f/2.8 G-Master-objektiv, og det andet havde et Zeiss Batis 18mm f/2.8-objektiv påmonteret.
* * *
Klik på billederne, så I kan se dem i en lidt større størrelse.
* * *
Og så de fotonørdisk detaljer:
Jeg brugte i dag to Sony A7R II-kameraer. Det ene med et Sony FE 24-70mm f/2.8 G-Master-objektiv, og det andet havde et Zeiss Batis 18mm f/2.8-objektiv påmonteret.
Et panorama sammenstrikket af ni forskellige billeder.
Her et lidt mindre panorama bygget op af 5 individuelle fotos.
Billede opbygget op af en række fotos med forskellige eksponeringer, så der er detaljer i BÅDE himmel OG vegetationen på landjorden.
Var dette billede ikke lavet som et HDR-foto, så ville skovbrynet bare være blevet en sort silhuet og marken i forgrunden en sort klat. Eller himlen ville have været hvid og flad, uden struktur, uden lyserøde skyer eller dybde.
Tilføj kommentar
