Ufortalte beretninger

JERUSALEM (11.01.2012): De bedste billeder er dem, der ikke fortæller hele historien på et sekund. Dem hvor man skal tænke en lille smule, og hvor man måske stadigvæk ikke præcist ved, hvad det var man så, når man bladrer videre, men alligevel er så pirret, at man senere vender tilbage, for at tage endnu et kig og gruble.

 

 

Jeg elsker at fotografere, og det er der nu kommet en fotobog ud af.

Det er gået op for mig, i den hektiske tilblivelsesproces, der løb forud for udgivelsen af min nyeste bog ”Untold Stories – Billeder og beretninger fra Mellemøsten”, som netop nu, mens du læser dette, bliver sendt ud til boghandlerne.

Bogen blev nemlig til, mens jeg stadigvæk rejste rundt i de arabiske lande for at dække de omvæltninger, oprør og borgerkrige, som vi nu alle sammen kalder Det arabiske Forår. Når jeg havde pause eller om aftenen efter deadline, skrev jeg beretningerne og udvalgte fotografier. Mange steder havde vi ikke internet, men efter vores TV-nyhedsindslag var blevet linket hjem via vores lille transportable satellit-uplink om aftenen, kunne jeg ofte få tid til at sende mine fotos og skrevne beretninger op til Danmark ad samme kanal til Teddy Petersen og Flemming Sørensen fra Forlaget Ajour, som så med det samme layoutede og tilrettelagde siderne, og mailede dem retur til mig.

Det var en underlig, omtumlet men også opløftende proces. Den ene ende af bogen blev til, mens jeg fortsat skrev på den anden. Undervejs havde jeg som en anden reporter tendens til at vælge de mest dramatiske billeder. Dem der var ret ligefremme og klare, og så skrive en almindelig journalistisk tekst til dem. Men meget af det fik jeg tilbage i hovedet igen. Teddy og Flemming satsede oftere på de lidt anderledes billeder og beretninger. Derfor titlen. Og undervejs gik det op for mig, at det også ofte er netop de lidt anderledes billeder, der er langt de bedste, selvom de måske er mindre journalistiske.

Alt det er nu blevet samlet i denne vidunderlige bog med ufortalte beretninger – som nu er blevet berettet – og tilhørende fotos. Eller måske er det omvendt. Måske er det snarere fotografier med tilhørende tekster? En samling foto-essays er det i hvert fald fra Jerusalem, Israel-Palæstinakonflikten og fra Det arabiske Forår.

 

 

Sure tæer og larvefødder: Total idyl? Kampvognen leverer skygge til demonstranterne, og om lidt tromler den dem flade.

For mig er det en helt anden verden og et andet sprog, end det jeg er vant til.

Normalt arbejder jeg i levende billeder og med det talte ord. Det hele i flygtige, dramatiske, hårdt pumpede TV-nyhedsindslag. Det ene øjeblik er de der. Det næste er de borte. Så når jeg nu udkommer med en bog med foto-essays, så er jeg helt ovre i den modsatte boldgade. Her taler vi om faste billeder og trykt tekst… og så i bogform, som vel – i forhold til direkte transmitteret TV – er noget nær det langsomste af alle massemedier.

Oveni det kommer så det forhold, at jeg er uddannet journalist. Det er det, jeg kan. Journalistik er mit håndværk. Fotografi er min hobby. Jeg var lige ved at skrive ”bare” min hobby. Men det er naturligvis en hobby, som jeg forsøger at tage alvorlig. Meget alvorligt. Og på grund af mit job som Mellemøstkorrespondent, så kan jeg bedrive fotografiet i nogle til tider dramatiske og ganske fantastiske situationer, begivenheder og omgivelser.

Indledningsbilledet til denne artikel er et af mine absolutte favoritter.

Vi er lige på hovedstrøget Avenue de Bourguiba i den tunesiske hovedstad Tunis helt i begyndelsen af revolutionen. Hver dag er her protestdemonstrationer og sammenstød mellem demonstranter og politi. Denne dag er vi her tidligt. Jeg befinder mig lige midt imellem politiet og demonstranterne og klamrer mig til en lygtepæl, for jeg ved, at om lidt bryder helvede løs omkring ørerne på mig, og jeg vil ikke væltes omkuld.

 

 

Mit absolutte favoritfoto fra begyndelsen af det arabiske Forår i Tunis. Men præcist hvad foregår der?

Til venstre for mig opdager jeg en gruppe fotografer. De kan ses henover urobetjentenes hjelme. Men lige da jeg skal til at fotografere dem, løfter demonstranterne en tilsyneladende nøgen mand op på deres skuldre. Han er næppe helt nøgen, men jeg kan kun se hans overkrop. Han har noget i munden, som kunne ligne en stor Havana-cigar. Han er tynd, ranglet og storsmilende, og pludselig breder han overlegent og sejrssikkert – halvt omfavnende, halvt Kristusagtigt – armene ud til siderne.

I samme sekund retter alle fotograferne linserne mod denne mærkelige figur og begynder at knipse løs. Det gør jeg også.

Jeg ved ikke, hvorfor manden har taget tøjet af, eller hvad han råber. Men underligt nok er billedet mere interessant, end mange af de andre fotos, jeg tog den dag. Måske netop fordi det ikke er helt klart, hvad der sker, er det et billede, jeg gransker endnu en gang, hver gang jeg ser det.

For mig er udgivelsen af en bog baseret på mine egne fotografier endnu en bjergtinde, der er besteget. Jeg troede aldrig, at det kunne lade sig gøre, men nu er det en realitet. Jeg er hamrende stolt. Bogen er færdigtrykt og på vej ud til boghandlernes hylder. Tag venligt imod den. Jeg håber, at I kan lide den.

 

 

* * *

Se mere om fotobogen "Untold Stories" samt uddrag fra bogen her:
http://www.steffen-jensen.dk/dan/blogartikler/338-/

Arnold Busck har lige købt i hundredvis af bogen, så her kan du sikkert finde den på hylderne en af de nærmeste dage, og du kan også forudbestille den på deres hjemmeside:
http://www.arnoldbusck.dk/varekatalog/boeger/oevrige-fagboeger/debat-_-politik/forandringens-journalistik-haeftet-9788792816030/

Og der er også Forlaget Ajour's website, hvor du kan bestille bogen og se meget andet om journaistik, fotografi og medier:
http://www.forlagetajour.dk/shop/frontpage.html