Israel's mand i Damaskus

Tidligere Mossad-chef skriver om:

Israel's mand i Damaskus

DAMASKUS (10.05.2013): Efter Israels bombardement i søndags her i Damaskus af, hvad der formodes at have været en ladning iransk-producerede langtrækkende missiler på vej til Hizbollah i Libanon, har der været spekulationer, om Israel er på vej til at involvere sig i den syriske borgerkrig på oprørernes side. Det er dog næppe tilfældet, som jeg skrev i min sidste artikel om det. Der er tværtimod tale om ”Én krig pakket ind i en anden krig”. Et opgør mellem Iran og Israel, som blot foregår i Syrien, fordi det land er ruten for iranske våben på vej til Libanon.
     Israel er ganske vist ikke nogen stor fan af præsident Bashar al-Assad, og var det heller ikke af hans far Hafez. Men når valget står mellem den skurk, man kender, overfor den, man endnu kun kan frygte, hvordan bliver, så vælger man ofte den kendte størrelse. Og – set fra et israelsk synspunkt, så har våbenhvilelinjen mellem Syrien of Israel oppe i Golanhøjderne, været rolig siden Yom Kippurkrigen  i 1973.

Én krig pakket ind i en anden krig
Jeg hader politisk korrekthed
Opbruddets graffiti set fra elfenbenstårnet
Opbruddets graffiti set fra elfenbenstårnet
KAIRO (23.04.2013): Psssssiiiit! Psssssiiiit! Psssssiiiit! I en smal psssssiiiit’ende stråle sender spraydåsen sine forstøvede farvedråber over på den grå betonvæg, som langsomt bliver mere og mere kulørt. Den unge egypter har noget på hjertet. Budskabet skal op på væggen. Længere nede ad Mohammed Mahmoud-gaden lyder der råb, skrig og skud. Ind imellem bliver sårede bragt forbi graffitimaleren, men han kigger end ikke op længere. Dramaet er allerede sørgeligt hverdagsagtigt. Tåregastågerne er så tykke, at de endog  får øjnene til at løbe i vand hernede flere hundrede meter borte.
     Da jeg mødte den unge mand med spraydåsen, var han en protesterende demonstrant, men i mellemtiden kan det være, at han er gået hen og er blevet kunstner. Revolutionær kunstner, endog.
Dekaffineret kunst i Kairos gader
Dekaffineret kunst i Kairos gader
KAIRO (22.04.2013): D-Caf her i Kairo er ikke dekaffineret kaffe - noget pjask med farve og duft, men uden koffein. Det har slet ikke noget med kaffe at gøre, men er tværtimod navnet på Kairos Downtown Contempory Arts Festival, som netop er overstået. Efter at de daglige gadekampe i området omkring Tahrirpladsen ophørte, har unge egyptiske kunstnere ført revolutionen videre. De indtaget gaderne i det centrale Kairo, og fortsætter herfra opbruddet på deres egen facon.
     Den britiske avis The Guardian skriver, at mange egyptiske kunstnere føler, at de i øjeblikket befinder sig i en overgangsfase, men at de frygter, at nye restriktioner venter omkring det næste gadehjørne.
     Den egyptiske revolution er hverken overstået - langtfra, eller en fiasko - selvom det ofte godt kunne se sådan ud. Den fortsætter, men har blot ændret udseende og scene. Den har blot ændret karakter. Nu er det kunstnerne, der kæmper.
Læs flere artikler fra min blog